2. SØNDAG I ADVENT: VIND TASKE FRA MARKBERG

Vind Markberg taske Vind Markberg taske

Tænk at det allerede er 2. søndag i advent. Juleaften og juledagene nærmer sig med hastige skridt, og det er næsten ikke til at forstå, at tiden går så hurtigt. Men det gør den, og i dag åbnes allerede den anden låge i adventskalenderen. Bag lågen gemmer der sig denne smukke og lækre kalve- og ruskindstaske (Amira Crossbody Bag) fra det danske brand MARKBERG.

Jeg har selv tasken, og har haft den i et stykke tid. Jeg er simpelthen så glad for den, og bruger den næsten hver eneste dag. Derfor besluttede jeg mig for, at tasken skulle være en del af min adventskalender. Den er perfekt både til hverdagsbrug, men er også særdeles fin til fest. Størrelsen er i min optik virkelig passende, og kan lige præcis rumme de nødvendige ting, som pung, solbriller, læbepomade, tyggegummi, og hvad vi ellers finder på, at skulle slæbe med os. Og så kan jeg fortælle jer, at tasken kun bliver smukkere med tiden!

Måske er det lige netop dén taske, I står og mangler. I hvert fald håber jeg, at I har lyst til at deltage i denne uges adventsgiveaway. Yay! Held og lykke.

DELTAG & VIND TASKEN FRA MARKBERG

Alt I skal gøre for at deltage i lodtrækningen om tasken, er:

  • Skriv en kommentar til indlægget her og fortæl om jeres bedste juleminde (:
  • Følg bloggen på Bloglovin’ lige her og “save” indlægget med det lille hjerte.

Konkurrencen kører både her på bloggen og på bloggens facebookside, og I kan fordoble jeres chance ved at deltage begge steder. Vinderen trækkes blandt alle deltagerne 3. søndag i advent (søndag den 13. december) klokken 12:00 og offentliggøres både her på bloggen og på bloggens facebookside.

KONKURRENCEN ER SLUT

Følg på Bloglovin’ | Følg på Facebook | Følg på Instagram |

Vind Markberg taske Vind Markberg taske

Share

81 comments on “2. SØNDAG I ADVENT: VIND TASKE FRA MARKBERG

  1. Tine clausen
    06/12/2015 at 13:42

    Jeg har mange gode juleminder :-) Et af dem er en juleaften, hvor der rent faktisk var sne udenfor. Mine søskende og jeg legede ude i sneen hele dagen, og det var bare hyggeligt. Nu er det meget sjældent vi har sne juleaften..

  2. Sofie
    06/12/2015 at 14:09

    Jeg synes, jeg har mange gode juleminder, men et minde jeg fortalte min familie om i går, og som jeg tit har tænkt på med glæde, var et år jeg holdt jul med min fars side af familien. Vi var ikke særlig gamle, og af børn var min bror, min fætter og jeg. Og sjovt nok var der 4 mandler, og sjovt nok fandt både min bror, min fætter og jeg en mandel, ligesom min farbror også fik en – og endnu “sjovere” (i børneøjne), var der lige præcis én voksengave, to drengegaver og en pigegave. Der gik godt nok mange år, før jeg fandt ud af, det bare var min faster, der havde lagt mandlerne i skålene til os børn, for nøj hvor var jeg godt nok imponeret over, at min faster sådan kunne forudse, hvem der ville få mandlerne, hahaha :-) Og jeg fik den fineste lille rygsæk med Disney-tema – glæden var enorm :-D

  3. Pernille
    06/12/2015 at 14:48

    Uh, den er virkelig flot. Jeg tror faktisk at mit bedste juleminde er fra min barndom, hvor vil holdte juleaften på sygehuset med min kræft-ramte bedstefar. Selv om omgivelserne var triste, så formåede både sygeplejersker og læger at gøre det rigtig fint og hyggeligt for os med juletræ, julepynt og dessert. Min bedstefar var så glad, så det var faktisk en skøn og anderledes juleaften.

  4. julie
    06/12/2015 at 15:31

    Da min farfar forrige år blev alvorligt syg op til jul og der måtte laves alternative konstellationer ift. afholdelse af julen. Det var rørende og trygt, at se hvordan familierne arbejdede sammen og endte med at have en dejlig dejlig jul på trods af noget af den foregik på et sygehus. Det mindede mig om hvordan julen virkelig er hjerternes fest og hvor vigtig familie er.

  5. Sabine Schøneberg
    06/12/2015 at 16:26

    Et af mine bedste juleminder hører til de tidligere af slagsen:
    Jeg har nok været 4-5 år, og min ene onkel havde hele året gået og hevet min bror og mig i ørerne. Da julemanden så kom på besøg juleaften, så skulle jeg selvfølgelig fortælle ham, at min onkel absolut ikke havde været artig i år, så han skulle altså ikke have nogen julegaver.. Og det var selvfølgelig til stor morskab for resten af familien, da det lige netop var den onkel, der havde fået julemandstjansen det år :) men så kunne han jo altså også bare have opført sig ordentligt!

  6. Maria Møller
    06/12/2015 at 16:34

    Synes aldrig man kan se jeg har “savet” indlægget på bloglovin… Jeg har forsøgt og håber det er gået igennem. Sikke en lækker taske <3

  7. Mie K
    06/12/2015 at 16:42

    Det må være da jeg var barn og vi altid holdt juleaften ved min mormor og morfar og blev der og sov til næste dag :)

  8. Camilla U.
    06/12/2015 at 16:46

    Et af mine bedste juleminder (blandt utroligt mange) er fra min barndom, og julen med min farmor. Hun er desværre ikke længere i blandt os, så især i julen bringer det mange dejlige minder frem.

  9. Eigil Kjærulff
    06/12/2015 at 17:02

    Da jeg var ca. 9 år og mine forældre havde brugt noget af natten på at lege nisser, så jeg troede der havde været drillenisser. Heheh :-D

  10. Maria Elmelund
    06/12/2015 at 17:02

    Det år hvor jeg ENDELIGT fandt mandlen!!!!

  11. Mia Laursen
    06/12/2015 at 17:16

    Jeg har svært ved at nævne ikke gode juleminder – for jeg elsker virkelig jul! Men et dejligt juleminde var turen til Hamburg med min kæreste og hans familie sidste år. Så fin og julet en by med kæmpe julemarked og en sørens masse lækre godter. Haps! Det var en dejlig weekend :-)

  12. Rikke
    06/12/2015 at 17:28

    Da jeg holdte jul med min mormor.

  13. Helle
    06/12/2015 at 17:42

    Mit bedste juleminde er fra min barndom, hvor min bror og jeg altid hentede gaverne op fra kælderen efter vi havde spist en lækker middag. Efter dans om juletræet og gaveåbning, fortsatte festen med slik i lange baner :-)

  14. Lea Bloch
    06/12/2015 at 17:45

    Jeg husker tydeligt hvor glad jeg blev da jeg for maaaange år siden fik en baby born-dukke som jeg løb ud og viste min mor, da hun endelig kom hjem fra arbejde senere på aftenen:)

  15. Pernille
    06/12/2015 at 17:49

    Jeg har mange gode minder fra december og julen. Men i år håber jeg, at være med til at skabe et fantastisk juleminde.
    Jeg er fortiden bosat i Norge, og har fortalt min familie at jeg bliver nødt til at være her julen over for at arbejde. Det er altså første gang vi ikke skal holde jul sammen min mor, far og os 5 søskende. De er alle ærgerlige og triste over at jeg ikke kommer hjem, men forstår godt at jeg må arbejde! Hvad de ikke ved, er at jeg faktisk kommer hjem. Jeg planlægger at komme hjem til den årlige julefrokost d. 20. Dec. og give dem en kæmpe overraskelse, og fejre julen ekstra meget!
    Jeg er selv ved at gå ud af mit gode skind og glæder mig ekstremt.
    Håber at denne overraskelse vil blive et juleminde vi vil tale om i mange år frem.

  16. Lisbeth
    06/12/2015 at 17:51

    Wauw, Julie. Sikke en fantastisk gave! Jeg er kæmpe fan af MARKBERGs design, og ja, jeg drømmer allerede hede drømme om den taske. Krydser fingre for at være den heldige vinder! :)

  17. Line
    06/12/2015 at 18:00

    Hold nu op en lækker taske! Den krydser jeg fingre for, skal hænge på mig fremover ;-)

    Mit bedste juleminde.. Det er svært at vælge ét. Blandt de bedste er at holde jul med min farmors storesøster (som døde for nogle år siden. Hun var så rar), den første jul sammen med min kæreste (som nu er min mand) og en jul, hvor jeg d. 24. skrabede mig til 200 kroner på min skrabekalender, vandt mandelgaven, som bl.a. bestod af fem skrabelodder, hvor jeg vandt på tre af dem. Min lille ti-tolv-årige krop kunne slet ikke være i sig selv over alt det held på én dag!

    /Line

  18. Ida B
    06/12/2015 at 18:46

    Mit bedste juleminde er min søster og jeg og vores underlige grineflip på de mest akavede tidspunkter.. Det giver mig et smil på læben :-)

  19. helle
    06/12/2015 at 18:56

    mit bedste jule minde er nok den første jul med min første fødte søn i 1987 …

  20. Camilla Kirstine
    06/12/2015 at 19:19

    Mit bedste juleminde er en skitur til Norge hvor hele familien holdte jul sammen. Det var en fantastisk juleaften og meget anderledes end vi ellers plejer at holde jul. Stemningen var magisk og glæden fyldte hvert et rum og ansigt.

  21. Maja Fuglsang
    06/12/2015 at 19:38

    Åhhh jeg har godt nok mange gode juleminder fra da jeg var barn… Kan både huske at få lov til at pynte træet og være meget stolt af det :) Og da jeg fik den trolde bamse som jeg bare så inderligt ønskede mig :)

  22. Jessica Hansen
    06/12/2015 at 19:52

    Hver jul laver min mor altid alt for meget ris a la mande, og min far vil så gerne finde mandlen, så han ender altid med at spise alt for meget og falde i søvn efter :D

  23. Francesca Hammershøj
    06/12/2015 at 19:54

    En af mine bedste minder er at se julekalender med min familie:-)

  24. Mai O.
    06/12/2015 at 20:30

    Jeg husker stadig TYDELIGT den jul, hvor jeg fik Leopold. Min elskede Leopold. En bamse, som jeg stadig har. Jajajojo, måske er jeg 28 år, men den bamse, den er jeg virkelig glad for. Fjollet. Nåmen, derudover har jeg et kontinuerligt minde, det synes jeg godt, man kan kalde det: I min barndom lå jeg dét på gulvtæppet nede i stuen, mens sneen dalede udenfor (sådan husker jeg det sgu! Den dalede!), med ansigtet under juletræet og spejlede mig i en julekuglen, mens duften af gran indtog mig. ÅH! Dét gør jeg stadig. Hvert år.

    kh Mai

  25. Katrine
    06/12/2015 at 20:33

    Mit bedste juleminde er mindet om sidste juleaften, hvor jeg havde min farfar. Det var en rigtig, rigtig glædelig jul.

  26. Michelle Jensen
    06/12/2015 at 20:35

    Det er en virkelig flot taske! Krydser fingre for at den skal blive min :)

    • Michelle Jensen
      06/12/2015 at 20:36

      Et af mine bedste juleminder er første gang jeg holdt jul sammen med min kæreste<3

  27. Alberte
    06/12/2015 at 20:41

    Mit bedste juleminde er fra en ny familietradition med min stedfars familie :) vi holder julebanko d. 23 og jeg synes det er det hyggeligste i hele verden.

  28. maibritt j
    06/12/2015 at 20:51

    det må være den sidste jul vi havde med min bedstemor inden hun døde

  29. Hue Mai
    06/12/2015 at 20:59

    Ej, en lækker taske! Den ville jeg knuselske at vinde :)

    Mit bedste minde er faktisk fra juleaften 2012, som også var min lille niece Fridas første jul. Hun var kun lidt over en lille måned gammel og jeg fik lov til at bære hende på familiebilledet. Da billederne var taget med selvudløser, var det først, da hendes far kiggede billederne igennem, at det bedste billede, hvor vi alle kiggede ind i kameraet, oveni købet var det billede, hvor Frida (ubevidst?) smilte for første gang – og så fik vi det endda foreviget!

    December er sådan en god måned at skabe nye traditioner og nye minder i, så min kæreste og jeg har i år startet en ny tradtion. Hvert år med start i år vil vi 2. advent i december invitere begge familier til gløgg, æbleskiver og bagning. En helt søndag i hyggens tegn. I år var vi 12 og jeg ved allerede, at vi næste år vil være én til :)

  30. Amanda
    06/12/2015 at 21:39

    Sikke en fin taske!
    Jeg er kæmpe sucker for jul og alt hvad det indebærer af familietid, stearinlys, kagebagning, gaveræs og mad i ualmindeligt store mængder, så der er (heldigvis!) mange gode minder at vælge iblandt. Det bedste må næsten være fra det jeg var lille, og overbevist om at der fandtes nisser (alligevel af en eller anden grund var helt bevist om at julemanden var opdigtet). Min tvillingebror og jeg skrev breve til nisserne om hvad vi ønskede os i julegave, stillede mad frem til dem, sprang op af sengen om morgenen for at se om de mon havde været på besøg med julegodter i løbet af natten osv. – der var virkelig noget magisk over juletiden når man sådan tillod sig selv at tro på lidt af hvert… :-)

  31. Astrid
    06/12/2015 at 21:43

    Mit bedste juleminde er en del år tilbage, hvor vi fejrede jul sammen med to af mine mostre. Jeg kan huske, hvor opgejlede og glade vi børn var, vi kunne næsten ikke sidde stille under julemiddagen. Det er sødt at tænke tilbage på.

  32. Mie
    06/12/2015 at 21:58

    Jeg synes, julen er fuld af dejlige minder – jeg elsker og værdsætter også de rare små ting i julen, som når vi herhjemme hver adventssøndag spiser lune decemberboller og pakker pakker op, mens julefreden sænker sig! :-)

  33. Laura Lykke
    06/12/2015 at 22:08

    Mit bedste juleminde er helt klart, da jeg som lille drømte hver jul om at julemanden ville komme. Desværre var der ingen mænd i familien, der havde taget sig sammen til at klæde sig ud årene op til. MEN så kom året, det bankede på døren og udenfor stod julemanden, som var ankommet via ski. Det var så sjovt, og min drøm gik endelig i opfyldelse!

  34. Jeanne Dideriksen
    06/12/2015 at 23:10

    Mit bedste minde er uden tvivl, når min far åbnede vores dobbeltdøre ind til stuen, og juletræet var blevet tændt. Gaverne var lagt under træet – Det var et magisk øjeblik, altid – Hvert eneste år. Åh, hvor jeg savner ham <3

  35. Marlene Høj
    06/12/2015 at 23:18

    Alle julene hos min farmor og farfar sammen med tanter, onkler, fætre og kusiner :) Vi var mange, men det var så hyggeligt. Jeg fik engang et dukkemøbelsæt, som jeg var så glad for… Det var ikke en stor gave, men det var noget, som jeg virkelig havde ønsket mig.

  36. Mark
    06/12/2015 at 23:29

    Jeg synes næsten at der komme gode nye juleminder hvert år, så det er svært at huske på et bestemt!

  37. Simone
    06/12/2015 at 23:30

    Jeg har mange gode juleminder:-) Men de bedste har helt sikkert været de gange der har været hvid jul. Jeg elsker sne og det er noget af det jeg forbinder allermest med julehygge. Jeg krydser fingre:-)

  38. trine229
    06/12/2015 at 23:42

    Første jul med lillepigen var helt klart MEGET speciel<3

  39. pia sroka
    07/12/2015 at 00:46

    Mit bedste juleminde var da jeg fik min datter d 20 december, en lykke gave. :)

  40. Astrid
    07/12/2015 at 00:58

    Mine bedste juleminder var hos mine bedsteforældre, for så var vi mange og alt var kaos på den gode måde.

  41. Yas
    07/12/2015 at 04:03

    Et af mine bedste juleminder går hele 14 år tilbage – den gang min lillebror var bare 4 år. Som jeg også selv husker mig selv i netop den alder var min lillebror bare enormt begejstret den jul. Specielt under gaveåbningen smeltede alle vores hjerter. Ved hver og én gave han åbnede – både de sjove og de mindre sjove – udbrød han: “neeeeeej, den er jeg vel nok glad for”. Det bedste ved det hele var, at han mente det. Det var ikke indholdet af gaven, der betød noget for ham, det var blot det at få gaven og at kunne pakke den ud. Gud jeg savner den barnlige glæde ved julen <3

  42. Line Jakobsen
    07/12/2015 at 07:28

    Mit bedste juleminde er da jeg var barn og vi fejrede altid jul hos min bedstemor, det var bare det bedste med hygge, og spil og kager og god stemning! Jeg savner hende altid når julen nærmer sig!

  43. Sarah
    07/12/2015 at 07:42

    Mit bedste juleminde er pakke leg, jeg elsker det simpelthen :) Og familien går helt bananas når vi skal hygge os med det juleaften :)

  44. Camilla Nyegaard
    07/12/2015 at 08:41

    Mit bedste minde er fra min barndom, hvor jeg var den lykkeligste pige da jeg fik både en ny skoletaske OG en flyverdragt.
    Jeg havde begge dele på hele aftenen.

  45. Stefania E.
    07/12/2015 at 08:54

    For mig er det altid det samme; hele familien (mine to ældre søstre med mænd og børn) samles hjemme ved min mor i mit barndomshjem, hvor vi julehygger max – med bagning og julekrea (nye motiver hvert år). Det er så hyggeligt!
    Vi holder altid jul sammen, det er simpelheden så fantastisk, selvom huset er blevet lidt for lille til den store familie, men vi elsker det og vil ikke stoppe med det :)

  46. Louise O
    07/12/2015 at 10:35

    Jeg har mange gode juleminder men det første jeg tænker på er da jeg var yngre og fik en lyserød Gameboy det var dengang materialistiske ting stadig gjorde lykke og jeg havde ønsket mig den i så mange måneder. – Det føltes i hvert fald sådan som lille pige. Ellers er der selve juleaften når ingen kunne finde mandlen i risalamanden og min familie endte med at måtte klunse om den hvorefter vi vandt ud af den muligvis aldrig var kommet i :D. Men det allerbedste har været de juleaftener hvor hele min familie har været sammen. -Det savner jeg :(

  47. Dorthe Bille
    07/12/2015 at 11:24

    Jeg har rigtig mange gode juleminder, men de bedste er fra da jeg var lille og mine søskende og jeg pyntede juletræ d. 23. december

  48. Karoline Lyngholm
    07/12/2015 at 12:33

    Sikke en fantastisk præmie, hvor er den smuk! Mit bedste juleminde var da hele min familie var samlet i vores gamle, lille men hyggelige familiehytte juleaften i Norge. Der er intet internet deroppe og mobildækningen er stort set ikkeeksisterende. Så der var rigtig tid og overskud til at julehygge og bare være sammen. Vi stod på ski, byggede snehule med børnene og fældede juletræ i baghaven. Det var en helt fantastisk juleaften, som jeg mindes med stor glæde!

  49. Julie
    07/12/2015 at 12:48

    Mit bedste juleminde er med min kæreste. For nogle år tilbage, i starten af vores forhold, hvor vi ikke var begyndt at holde jul sammen, valgte han at komme og overraske mig juleaften med hans julegave til mig! Det er helt klar et juleminde som jeg altid kan tænke tilbage på og smile stort af!
    – Glædelig december!

  50. Christine Bonde
    07/12/2015 at 12:54

    Åhhh, hvor vil jeg gerne vinde!
    Mit bedste juleminde er nok den første jul med min kæreste, som jeg nu har været sammen med i 5 år. Det var ikke meningen at vi skulle holde jul sammen (det var i hvert fald hvad jeg troede), men min kæreste havde sørget for at min gave lå under træet alligevel. I dét øjeblik jeg åbnede gaven, som var den smukkeste Georg Jensen ring, trådte han ind af døren og lovede mig at vi skulle holde jul sammen de næste mange år.

  51. Camilla A
    07/12/2015 at 13:13

    Hvor er den bare flot!
    Mit bedste juleminde er hvert år fra den 23. december, hvor hele familien mødes og spiser risengrød og julegodter og pynter juletræ. :-)

  52. Lene
    07/12/2015 at 13:32

    Det må være når juletræet skulle hentes i skoven :)

  53. Louise Christiansen
    07/12/2015 at 16:22

    Jeg har faktisk ikke et favorit juleminde, jeg nyder blot hvert år at kunne tilbringe en skøn, hyggelig aften med min skønne familie, som jeg ikke altid får set så tit.

  54. Malene
    07/12/2015 at 22:24

    Et juleminde, der står mit hjerte nært, er snart ved at være 12 år gammelt. Min elskede søster og jeg holdt juleferie hos min farmor og farfar. Min farfar passede os alene for nogle timer. Vi så julefilm, spillede brætspil, spiste slik og søde sager og ja bare rigtig julehyggede og grinede. Det var de sidste timer med min farfar, det er et af mine kæreste juleminder.

  55. Tina H
    08/12/2015 at 08:16

    Da jeg var barn, holdte mig og min familie altid jul på min farmor og farfars gård. Her var vi alle samlet til jul. Onkler, tanter, kusiner, fætre osv. Det var drøn hyggeligt!
    Hvert år, når jeg kører forbi ejendommen, hvor en anden familie nu er rykket ind, ser jeg tilbage på de gode minder fra den gang, hvor det rigtig var jul :-D

  56. Pernille
    08/12/2015 at 09:27

    crazy-vildt-god-konkurrence, Julie. Mit bedste juleminde er fra 2012, min sidste jul med min bedstemor, der gik bort året efter. Jeg savner hende stadig hele tiden, for hun var indbegrebet af, hvad jeg forbinder med hygge; nærheden og varmen, helt ubetinget. Duften af brunkager er mit bedste mindre fra den jul – hun bagte de bedste kager mens hun kommanderede rundt med os børnebørn i køkkenet. Hun er alt, hvad en god jul og et dejligt juleminde rummer.

  57. Monica Figgé Jensen
    08/12/2015 at 15:07

    Sidste år hvor jeg så min lille dreng opleve julen :)

  58. Rikke BB
    08/12/2015 at 15:52

    Som barn og ung var min far og mor ansatte og gravere hos Billum Kirske i vestjylland. En sød lille kirke og om vinteren er der lys på om aftenen og nogle gange hvis man er heldig…sne. Et år da jeg var en stor/ung pige var vi propmætte efter maden og inden vi skulle pakke gaver op gik vi så en tur op i kirketårnet, for at brænde lidt af og blive friske til julesang og gaver. vejen derop er snørklet på smalle trappe og hele familien incl. de gamle bedster var med. Det var råkoldt og magisk på en helt fantastisk måde som jeg ALDRIG glemmer. Det er min bedste juleminde! Glædelig Jul fra Rikke

  59. Pernille L
    08/12/2015 at 21:41

    Da jeg var lille, holdt jeg altid jul hos min farmor og farfar. Jeg elskede at være hele familien samlet – og det elsker jeg stadig :-)
    Glædelig jul!

  60. Mille Millea Andersen
    08/12/2015 at 23:38

    Mit bedste minde er fra en juleaften som barn hvor der var ret meget sne. Efter julemiddagen gik vi tur, mens noget af familien fik ryddet af og vasket op. Det var helt stille og så smukt med sneen i måneskinnet. Helt magisk. Og så tilbage til julegaverne (det er så ikke så vigtigt for mig i dag ;)

    // Mille

  61. Camilla R N
    09/12/2015 at 10:18

    Uha, en pæn taske – men det er nu ikke kun derfor, jeg vælger at dele mit aller aller aller bedste juleminde. Det er nemlig et helt særligt minde, der markerede den mest kærlige og fantastiske milepæl i mit liv, og derfor fortjener det et lille nostalgi-trip. Det var om formiddagen juleaftensdag i 2013.
    Jeg sidder sammen med min, på det tidspunkt, kæreste gennem 5 år til julebrunch hjemme hos min mor og far sammen med min moster, kusiner, onkel, bror og svigerinde. Min kæreste begynder at mumle mærkeligt om juleønsker, og formulerer lidt spøjst, hvordan han aldrig rigtig har ønsket sig noget særligt til jul, de år vi har været sammen. Han var rimelig rød i hovedet og så så underlig ud. Min mor og moster, der begge er sygerplejersker, sad straks og tænkte på hjerteflimmer og blodpropper. Men så fortæller han, at han i år har et helt særligt ønske, mens han falder på knæ og trækker en lille, firkantet æske frem fra lommen, og spørger, om jeg vil være hans for altid. Min kusine, der tilfældigvis sidder overfor os med et kamera i hænderne, knipser løs, og alle smiler, triller glædestårer og krammer hinanden og os.
    DET var den mest FANTASTISKE jul, og har efterladt et helt igennem varmt og dejligt minde, som jeg altid vil kunne mærke og mindes <3

  62. Line
    09/12/2015 at 21:50

    En af mine bedste juleminder, er for en del år siden, hvor vi havde været til julefrokost med familien 2. juledag, hvor vi også fik et par gaver. Min lillebror var ikke så gammel på det tidspunkt, og havde fået et kæmpe LEGO sæt med en politistation, som skulle samles. Så dag vi alle fire og samlede det – deltes om projekter, mens vi hørte julesange og spiste nogle af de sidste småkager – julestressen var også overstået, så det var rent afslapning :) Hvis LEGO ikke var så dyrt, gjorde jeg det gerne igen i år ;)

  63. Malene R
    09/12/2015 at 22:01

    Mit bedste juleminde er at vi den 23. december hele familien gik ned i skoven for at fælde et juletræ, som vi tog med hjem og pyntede :)

  64. Emma
    10/12/2015 at 18:41

    Synes det er svært at vælge det bedste juleminde.. Der er altså mange gode! Men noget af det allerbedste er faktisk også dagene efter jul. Det er som om, at man kan slappe helt anderledes af end dagene op til jul og selve juleaften. Man har lige givet og fået alle sine gaver, der er masser af juleslikrester, og man kan bare tage det hele i langsomt tempo og nyde det med sine nærmeste. :)

  65. Maria
    10/12/2015 at 22:09

    Bedste juleminde må være fra 27.december 2000, dagen efter min 12 års fødselsdag. Min mor blev opereret for brystkræft. At give hende et stort kram på sygehuset efter vellykket operationen glemmer jeg aldrig. I år fejrer vi at mor, 15 år efter, stadig har det rigtig godt. Jeg er altid så taknemlig ved juletid.

  66. Ditte Sørensen
    10/12/2015 at 22:42

    Jeg har ikke et decideret bedste minde men mange. Faktisk elsker jeg mange ting ved julen. Den første sne der knaser under fødderne, juleaften med min mor og søster, hvor vi slapper af og hygger os tre og alle de lækre dufte og smage som kommer frem i december <:)

  67. Miatilda A.
    11/12/2015 at 19:49

    Jeg har skrevet det samme minde på facebook, for det er virkelig et godt og smukt minde:
    Mit bedste juleminde er et kirke-besøg som barn. Mine forældre var godt på vej til skilsmisse (kan jeg se nu), og min far tog min søster og mig med i kirke juleaften. Det er 35 år siden, og jeg kan stadig huske at vi gik hjem fra kirken.. <3
    Miatilda A // aimlovelive@gmail.com

  68. Signe
    11/12/2015 at 23:27

    Mit bedste juleminde må være fra jeg var barn og vi holdte jul hos mine bedsteforældre. Jeg kan huske glæden og spændingen når døren blev åbnet ind til den “pæne” stue, hvor træet så smukt stod i midten med al sin pynt!

  69. Maibrit
    12/12/2015 at 09:28

    Jeg tror, at det var da min mor og jeg (som 4-5 årig) satte risengrød op til nisserne. Det er ellers ikke noget vi praktisere i min familie, men jeg var vist meget influeret af en af TV-kalenderne dengang. Det er den eneste gang, vi har gjort det, men grøden var i hvert fald væk næste dag. Og helt ærlig: Hvem har ikke kastet et brev ud af vinduet til Julemanden, mens man råbte “Dette brev som jeg skrev, sender jeg blandt stjerners vrimmel mod den syvende himmel med vindens sus til julemandens hus” efter at have set Krummernes Jul ;-)

    Ha’ en rigtig god jul, Julie.

  70. Camilla K. Olesen
    12/12/2015 at 10:41

    Jeg har så mange fantastiske juleminder men ét af , som står klarest i min hukommelse, er fra dengang min oldemor stadig levede. Hun skulle holde juleaften sammen med mig og mine familie, og jeg husker tydeligt, hvordan hun sad i en gyngestol i hjørnet og uddelte knus, pakker og kærlige ord, imens vi børn så Disney’s juleshow, min far gik og nynnede julemelodier i køkkenet og var i fuld gang med julemaden, mens min mor styrkede rundt og forsøgte at få styr på de sidste ting :) Åh det var lykken <3

  71. Christine
    12/12/2015 at 17:08

    Mit bedste juleminde var da min onkel klædte sig ud som julemand :)

  72. Åse Lejbølle
    12/12/2015 at 21:17

    Min bedste jul var, da jeg og min familie inviterede 3 unge flygtninge med til vores juleaften. Vi kendte dem i forvejen, men var lidt spændt på, hvordan det ville være at dele så privat en fest med ikke-familie og ikke-kristne. Men det blev en fantastisk dag og aften. Vi så pludselig julen gennem deres meget glade og taknemmelige øjne. Ved at dele fik vi så meget igen <3.

  73. Frederikke S.
    12/12/2015 at 23:37

    Mit bedste juleminde må være da mig og min mor lavede julekonfekt hos min mormor for mange år siden :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *