8 TIL TRÆNINGSTØJSGARDEROBEN

Træningstøj


| 1. her | 2. her | 3. her | 4. her | 5. her | 6. her | 7. her | 8. her | (affiliate links)


Vi kan hurtigt blive enige om, at nyt træningstøj og træningsmotivation går hånd i hånd, ikke? Det er bare lidt lettere at overtale sig selv til en omgang træning, hvis der ligger et splinternyt sæt træningstøj i skuffen, ikke? Sådan har jeg det 100%.

Men hvis jeg skal være ærlig er det jo ikke fordi, at jeg som sådan mangler træningstøj, men jeg kan alligevel godt mærke, at jeg allerede er begyndt at drømme lidt om et nyt sæt efter, at jeg stille og roligt er begyndt at træne igen … måske jeg dog skal afsted liiidt flere gange inden, at jeg kan forsvare at købe lidt nyt træningstøj. Men én ting mangler jeg faktisk; et par lange tights, som dem ovenfor. Med den årstid vi er i nu og den kolde vinter, som vi går i møde, der er det bare det rareste med et par lange bukser. Det er også det mest praktiske, når man skal bevæge sig ned i fitnesscenteret, fordi jeg trækker som oftest allerede i træningstøjet derhjemme, og det er altså koldt at trave mod fitnesscenteret i shorts eller trekvart bukser. Særligt for en frossenpind, som jeg. Bare tanken giver mig kuldegysninger. Så et par lange tights er jeg på udkig efter! De to ovenfor er to ret gode bud – hvilket par kan I bedst lide?

TRÆNINGSSKO FRA REEBOK

Til sidst synes jeg lige, at I skal tjekke de lilla træningssko, som den svenske blogger Janni Delér har på på de to første billeder her. De er fra Reebok og gennemgribende fantastiske! Dog tror jeg ikke at lige præcis dén version, som hun har på, kan købes endnu. Jeg har ledt og ledt, men må konstatere, at jeg ikke kan finde dem i den farve. Jeg må holde øjnene åbne, for nøj hvor er de lækre! Selvfølgelig gør de ultra brune ben selvfølgelig også noget særdeles godt for skoene (: Hvis I tilfældigvis har set dem et sted så råb endelig højt.

Jeg vil smække computeren sammen og dække bord til i aften, hvor vi får besøg af Jespers kusine og kæreste. Vi skal have simpel aftensmad (Taco), spille Partners, snakke boligkiggeri (de er ligesom os på boligjagt), drikke te og spise chokolade. Rimelig ok aften! Jeg glæder mig. Hvad skal I bruge jeres aften på?

Følg på Bloglovin’ | Følg på Facebook | Følg på Instagram |

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *