BALMAIN X H&M #HMBALMAINATION

Balmain H&M


Source: Her og her.


Det kan nærmest umuligt være gået jeres næse forbi … Jeg har i hvert fald ikke kunne undgå at blive beriget med den gode nyhed, at H&Ms næste designersamarbejder bliver med det parisiske modehus Balmain. Jeg er overdrevet begejstret! Jeg har altid været vildt fascineret af Balmains karakteristiske og markante jakker og blazere, og jeg krydser i den grad fingre for, at en sådan bliver en del af den nye kollektion for H&M. Det er, for mig, næsten for godt til at være sandt! Det er svært at vente helt indtil den 5. november 2015, men jeg er ikke i tvivl om, at det bliver ventetiden værd.

KØDANNELSE & KENDALL JENNERS JAKKE

Jeg har ikke tidligere stået i kø for at få fingrene i nogle af varerne fra H&Ms efterhånden mange designer-samarbejder, men lige netop dette overgår mine vildeste fantasier og jeg føler næsten, at jeg er nødt til at tage en veninde under armen og stille mig i kø ved den nærmeste H&M, som kommer til at forhandle kollektionen. Stilen er lige mig, så der er ret gode chancer for, at der er én eller flere dele i kollektionen, som rammer plet og som jeg får meget svært ved at leve uden. I hvert fald er jeg allerede ret forelsket i dén jakke, som Kendall Jenner bærer på billedet ovenfor, og som eftersigende bliver én af delene i kollektionen. Den er i allerhøjeste grad et godt alternativ til jakken fra Balmains efterårskollektion fra 2012 (jeg mener, at det er i den kollektion, at jakken er fra).

UDTALELSE FRA BALMAINS KREATIVE DIREKTØR

Om samarbejdet og det dertilhørende #hashtag siger Balmains kreative direktør, Oliver Rousteing:

“Jeg vil gerne tale til min generation. Det er mit vigtigste mål som designer. H&M giver mig en unik mulighed for at føre alle ind i Balmains verden, få del i drømmen og skabe en global #HMBalmaination: en fællesskabsbevægelse båret af et hashtag. Samarbejdet faldt mig ekstremt naturligt. H&M er et brand, som alle kan forholde sig til. Det lægger op til samhørighed, og det er jeg stor tilhænger af.” (H&M Life | Balmain x H&M | Designer Collaboration 2015).

Den udtalelse er vildt fængende, og jeg er ikke i tvivl om, at samarbejdet bliver en ren succes. Rent informativt fortæller H&M, at kollektionen, der inkluderer både tøj og accessories til mænd og kvinder, vil blive solgt i 250 butikker verden over og på deres webshop.

Er I lige så begejstrede, som jeg er?

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *