BANANPANDEKAGER M. SKYR & BLÅBÆR

Banan- og havregrødspandekager Banan- og havregrødspandekager Banan- og havregrødspandekager Banan- og havregrødspandekager

I onsdags delte jeg den lækreste hindbær og banan Smoothie Bowl, og i dag vil jeg dele disse lækre bananpandekager med jer. Jeg kan godt lide simpel hverdagsmorgenmad som havregrød, havregryn, müsli og cornflakes, men ind i mellem kører jeg altså lidt død i den traditionelle hverdagsmorgenmad. Derfor forsøger jeg at tilføje lidt nye nemme opskrifter til morgenmads-repertoiret, og disse bananpandekager er min seneste tilføjelse.

Det gode ved bananpandekagerne er, at de sagtens kan laves f.eks. søndag aften og opbevares i køleskabet. På den måde er det nemt at nyde en mere “weekend-agtig” og luksuriøs morgen-mad i hverdagene, fordi du bare kan snuppe et par stykker fra køleskabet, eventuelt varme dem, og toppe dem med dét, du ønsker. Dét er nemt og det smager dejligt!

Jeg lavede pandekagerne på slum og med dét, vi havde i køkkenet. Heldigvis blev de vellyk-kede og jeg synes derfor, at opskriften er værd at dele med jer.

Ingredienser til cirka 12 pandekager:

  • 200 gram kold havregrød
  • 2 moste bananer
  • 1 dl skyr
  • 3 spsk. mel (kan erstattes af mandelmel eller lignende)
  • 2 æg
  • 1 nip salt
  • 1 tsk. kardemomme (kan udelades)
  • 1/2 tsk. bagepulver
  • Olivenolie til stegning
  • Jeg toppede med skyr blandet med vaniljepulver, en smule flormelis, hakkede mandler og blåbær. En hindbærkompot og kokosflager vil også være lækkert, og til de dage, hvor du vil forkæle dig selv lidt ekstra kan du toppe med sirup eller bananskiver og nutella. Haps.

Sådan gør du:

Bland alle ingredienserne godt og steg pandekagerne. Top med dét, du ønsker og nyd med en god kop te. Nemmere bliver det ikke! Velbekomme.

Jeg håber, at I alle sammen har fået en rigtig god start på ugen (:

| Bloglovin’ | Facebook | Instagram Snapchat |

Banan- og havregrødspandekager

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *