EN RODET PAGE #SIGHEJTILMINNYEFRISURE

Julie Monberg frisure page

Godmorgen og god mandag. Her får I et dugfriskt og vaskeægte selfie – simpelthen fordi, jeg ikke kan vente med at vise jer min nye frisure. Som jeg skrev på Instagram (@juliemonberg) i går, så blev jeg i lørdags cirka 25 centimeter lettere. Jeg havde ondt i maven hele dagen op til “makeoveren”, og trak knap nok vejret, da min veninde, der også er min frisør, sagde: “Nu ryger det!”. Argh! Men det føltes godt med det samme, og jeg er så glad for beslutningen. Jeg føler mig vitterligt lettere, mere frisk og bedre tilpas. Det kommer sig nok også af, at jeg er ultra sensitiv – også når det kommer til lange hårlængder, der slasker rundt om halsen. Bare tanken giver mig ubehag. Det lyder måske spøjst og jeg har svært ved at forklare følelsen … men det er følelsen af ubehag. Og den forsvandt sammen med de lange lokker. Suverænt!

Jeg har efterhånden leget med tanken om en page i noget tid og også vist jer nogle inspirations-billeder lige her (min veninde og jeg blev dog enige om, at det skulle være knap så kort på grund af min ret lange hals), og jeg er simpelthen så glad for, at jeg endelig tog beslutningen og satte mig under saksen. Ikke nok med, at de lange lokker faldt, så fik jeg også en bunke lyse striber i for at give mit hår lidt mere spil end det havde i forvejen. Det giver bare en god effekt og bidrager til det lidt rodede look, som jeg søgte.

EN GOD SALTVANDSSPRAY?

I morges var jeg spændt, fordi der skulle jeg selv sætte det for første gang. Man skal altid lige lære sin nye frisure at kende – kender I ikke det? Og det kræver ofte lidt tid at blive tryg ved det. Men det gik simpelthen så nemt og jeg tror (nej, jeg ved), at saltvandsspray bliver min nye bedste ven – det giver struktur og fylde, hvilket lige præcis er dét, jeg ønsker. Hvis I har erfaringer med en god saltvandsspray, så smid meget gerne en kommentar nedenfor. Lige nu bruger jeg B2 Cold Mist fra BROAER Professional – den er dog snart brugt op, og jeg skal beslutte mig for, om jeg bare skal købe en ny B2 Cold Mist (den ér god!) eller om der gemmer sig en saltvandsspray på markedet, som fortjener en chance?

Pssst! Jeg vil lige tippe om, at jeg hele denne uge laver Insta-takeover på @dkblogs‘ instagram-profil. Jeg håber, at I har lyst til at følge med. #følgminhverdag #enugeimitliv

| Bloglovin’ | Facebook | Instagram Snapchat |

Share

8 comments on “EN RODET PAGE #SIGHEJTILMINNYEFRISURE

  1. Line
    29/02/2016 at 18:16

    Jeg har jo næsten lige fået samme frisure som din. Og jeg er ret glad for saltvandssprayen fra Dennis Knudsen. Jeg fik ret tilfældigt resterne af en venindes for laaang tid siden, ellers havde jeg nok aldrig selv investeret i den. Men den er god, og så dufter den helt vildt lækkert. Led evt. efter den på tilbud – jeg købte en i forgårs i Føtex, som var sat ned.

    /Line

    • Julie Monberg
      01/03/2016 at 09:16

      Fedt at høre at du næsten lige har fået en lignende frisure, som du er glad for (:
      En lækker duft det er altid dejligt!
      Måske jeg på et tidspunkt skulle give den et forsøg (:

  2. Alice
    29/02/2016 at 18:33

    Let og forårsagtigt!!

  3. Sanne
    29/02/2016 at 18:59

    Hvor ser det bare godt ud! Jeg bruger altid saltvandsspray fra Tony&Guy – den fungerer super godt, og så dufter den virkelig lækkert :-)

    http://www.sannenoerbjerg.dk

    • Julie Monberg
      01/03/2016 at 09:16

      Tusinde tak skal du have, Sanne (:
      Tak for tippet – den vil jeg huske på!

  4. Lisbeth
    29/02/2016 at 19:30

    Det klæder dig bare super godt, Julie! Jeg er kæmpe fan. Det er altid spændende at komme hjem og lege med en ny frisure, så jeg forstår så udmærket spændningen ;)

    // http://www.moonlitmadness.dk

    • Julie Monberg
      01/03/2016 at 09:17

      Mange, mange tak Lisbeth (: Ja, lige præcis – den er nemlig spændende!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *