FINE FORÅRSNYHEDER TIL BOLIGEN

Indlægget er sponsoreret af Bilka


Godaften fine mennesker.
 Som I jo sikker ved, elsker jeg boligindretning. Det har jeg altid gjort, men faktisk er jeg blevet endnu mere optaget af det efter, vi er flyttet ind i vores nye hus. Måske fordi vi har fået mere plads at boltre os på, hvilket jo betyder, at der til min store glæde er flere kvadratmetre at indrette.

Vi kom ret hurtigt på plads efter flytningen i oktober, men som jeg tidligere har skrevet om her, så er dét at indrette et hjem en konstant proces – en proces, der formegentligt aldrig får en ende. I hvert fald ikke hvis man interesserer sig for boligindretning. Der tilføjes løbende nyt, sorteres, smides ud, overvejes og afprøves.

Jeg er uddannet indenfor design og elsker, for at være ærlig, dyrt design og designklassikere. Men jeg er altså også ultrastor fan af billigere interiørdesign, som for eksempel dét man kan finde hos Søstrene Grene, i antik- og genbrugsbutikker, og nu også oftere i supermarkeder, som Netto og Bilka. Det fede ved billigere boligtilbehør er, at det giver os lov til at afprøve og forny (hyppigere), og ofte kan det ligne en million, hvis vi er omhyggelige med at udvælge de ting, der har potentiale i vores hjem.

BILKAS NYE BOLIGKATALOG

Bilka har netop lanceret et rigtig fint boligkatalog, som I finder online lige her. Kataloget er spækket med flotte forårsnyheder til boligen og jeg har været så heldig at få lov til at tilføje nogle af nyhederne til vores hjem. Jesper hjalp mig tidligere i dag med at hænge et par af tingene op og jeg har brugt eftermiddagen på at gå og nusse med indretningen. Resultatet er blevet ret fint og jeg vil derfor lige vise jer det (:

Kurv fra Bilka Kurv fra Bilka

Jeg kan lige så godt indrømme, at jeg ikke just er fan af et babypræget hjem – forstå mig ret, jeg elsker, at Frida er her, men legetøj i alverdens farver er bare så forstyrrende. Derfor jubler jeg virkelig over den her opbevaringskurv, som kan rumme en hel del legetøj og som tilmed er fin at se på i stuen. Den fås desuden i en stribet version, som også er ret fin.

Sættekasse fra Bilka Sættekasse fra Bilka

Den her moderne form for sættekasse er virkelig god til at skabe lidt hygge, hvis der mangler lidt nips et sted i hjemmet – det gjorde der over jalousiskabet i vores kontor. Sættekassen har virkelig skabt en fin stemning i det hjørne og en buket nyplukkede påskeliljer sætter altså prikken over i’et.

Hylde fra Bilka Hylde fra Bilka

I vores nye hus er vi så heldige at have plads til et helt regulært gæsteværelse. Det nyder særligt mine forældre godt af. Og jeg nyder virkelig, at kunne have overnattende gæster, uden at skulle pumpe en luftmadras op og finde dyner frem fra den bagerste del af skabet. Den elegante hvide hylde, jeg har valgt at hænge som en form for sengebord, er også én af forårsnyhederne fra Bilkas boligkatalog. Den fås desuden i en udgave med to (her) og tre hylder (her), som jeg faktisk også har været heldig at modtage. De har dog endnu ikke fået en plads, da jeg satser på at bruge dem, når Fridas værelse en dag skal indrettes. Jeg er sikker på, at de bliver fine til børnebøger, bamser og andre børnesager.

Hvis I har lyst til at se resten af bolignyhederne, kan I som sagt finde boligkataloget online lige her, og så kan jeg fortælle jer, at I inden længe får muligheden for at vinde de ovenstående ting til jeres hjem. Hold øje med bloggen! Nu vil jeg smække computeren i, lave en kop te, knække et stykke chokolade og nyde resten af søndagen på sofaen sammen med Jesper og en sovende Frida. Go’ søndag aften ♡

| Bloglovin’ | Facebook | Instagram Snapchat |

Share

One comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *