FROSÉ | SMAGEN AF SOMMER

Frosé

Der er desværre kun 8 dage til årets første efterårsdag og jeg har lidt på fornemmelsen, at der er en del danskere, der føler sig en smule snydt. Forstået på den måde at antallet af varme sommerdage i år vidst kan tælles på to hænder. Yiks Danmark, hvor blev sommeren lige af? Jeg sidder med følelsen af, at Danmark har glemt årstiderne, og blot har sat efteråret på repeat.

Til gengæld nyder vi virkelig de gode sommerdage, der er. Blandt andet dagen i går. Og når nu vejret ikke altid er med os, så må vi jo gøre alt muligt andet for at få følelsen af sommer. Derfor vil jeg dele en opskrift med jer på en suverænt god sommerdrink! Frosé.

FroséFrosé

Den drink smager af sommer. Den er selvfølgelig allerbedst på en varm sommerdag, som da jeg serverede den i 32 graders varme i Sydfrankrig, men hvorfor ikke lave den på en ikke-sommerdag, hvor trangen til sommer er stor? Jeg tør godt love, at du, når du drikker den og lukker øjnene, får følelsen af, at du sidder på en strandcafé 2000 km syd for Danmark.

Egentlig er det ret simpelt at lave frosé, det eneste du skal være opmærksom på er, at den ikke kan laves fem minutter før, du ønsker at servere den. Den skal forberedes i lidt god tid. Men jeg lover dig, at den er forberedelsestiden værd! Mmmm.

Frosé Frosé

For at lave frosé til fire personer skal du bruge:

1 flaske rosé (jo bedre vin, jo bedre frosé, men du kan altså også bare bruge en kedelig rosé)
220 gram jordbær (allerhelst friske, men frosne kan også bruges)
1,5 dl rørsukker (eller almindelig sukker)
1 dl friskpresset citronsaft
1,5 dl vand
1 bakke isterninger

Sådan gør du (lav med fordel de første to punkter i opskriften dagen før servering):

  • Hæld roséen i en lille bradepande eller i et fad med en stor overflade. Sæt roséen i fryseren i minimum 6 timer. Alkoholen i vinen gør, at vinen ikke fryser 100%, så du kan roligt lade den stå i mere end 6 timer.
  • Bland vand og rørsukker i en gryde. Kog op mens du rører til sukkeret er opløst og tag herefter gryden af blusset. Skær jordbærrene i kvarte og tilsæt bærrene i sukkermassen. Lad stå i en halv time og si derefter blandingen igennem i fin si. Du har nu en klar jordbærsirup, som du sætter på køl i minimum en halv time.
  • Tag den frosne rosé ud af fryseren og put roséen i en blender eller en kande (og anvend en stagblender). Tilsæt citronsaft, 1,5 dl jordbærsirup og isterningerne (smag til undervejs, så mængden af sirup og citron passer dig). Blend til blandingen er jævn.
  • Sæt rosémassen i fryseren i 30 minutter og blend derefter kort indtil konsistensen minder om slush ice. Fordel froséen i dine fineste glas og du er klar til at servere en yderst elegant og delikat sommerdrink for dine gæster.

| Bloglovin’ | Facebook | Instagram Snapchat |

Frosé

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *