GOODIEBOX FAVORITTER # FEBRUAR

GOODIEBOX favoritter

I dag lander marts måneds GOODIEBOX, og det er derfor, som lovet her, tid til at vise jer mine GOODIEBOX skønhedsfavoritter fra februarboksen. Generelt var sidste måneds boks en virkelig lækker én af slagsen. Boksens design var i sig selv en glæde – det er så yndigt et design, som virkelig understøtter månedens tema, som, i anledning af GOODIEBOX’ fire års fødselsdag, var “Let’s Celebrate”.

SYV SKØNHEDSPRODUKTER & TO FAVORITTER

Boksen indeholdte syv forskellige produkter, hvoraf tre af dem var full size. Jeg har afprøvet og testet alle produkterne, bortset fra ét – kunstige øjenvipper. Det er bare ikke lige mig – og hvis de nogensinde skal afprøves, så skal det være i en ganske særlig anledning, som f.eks. en stor nytårsfest. Det har været en fornøjelse at teste de seks resterende produkter. Dog måtte jeg meget hurtigt opgive CC-creamen fra Eucerin, simpelthen fordi farven var alt for mørk til mig; det var en katastrofe. Så den blev hurtigt vasket af igen. Derfor kan jeg desværre ikke rigtig udtale mig om, om det er et godt produkt eller ej.

Men særligt to af produkterne vandt ret hurtigt prisen som boksens to bedste produkter – Dermo Defense Face Mist’en fra UNANI og The Original Beautyblender fra BEAUTYBLENDER.

GOODIEBOX favoritter

Ærlig talt så havde jeg aldrig rigtig forstået ideen med en Beautyblender. Men det har jeg nu! Blenderen bruges meget sigende til at blende dit beautyprodukt ind – f.eks. en primer, CC-cream, foundation eller concealer. Og det fungerer fantastisk! Produktet kommer til at ligge hundrede gange flottere, når du blender det ind med Beautyblenderen. Blenderen formår rent faktisk at blende produktet ind i huden, så det ligger helt jævnt. Derudover er det utrolig dejligt og ikke mindst hygiejnisk, at man undgår at skulle fedtet med sine fingre på huden. Så nu forstår jeg virkelig godt hvorfor, Beautyblenderen er så hypet et produkt i skønhedsverdenen! Beautyblenderen kan blandt andet købes lige her, hvor den lige nu er på tilbud. OBS! Jeg vil dog lige tilføje, at det er en god idé, at rense blenderen med en makeup-rens inden brug, da svampen desværre indeholder en del overskudsfarve. Til det kan jeg anbefale denne Blendercleanser, som er fra samme mærke, som Beautyblenderen – cleanseren var også ét af de produkter, der gemte sig i februarboksen, og det er virkelig effektivt.

Min anden favorit er som sagt ansigtsmisten fra UNANI, som eftersigende skulle give huden et fugtboost. Det gør den! Og den har jordens dejligste kølende og opfriskende effekt. Produktet kan både anvendes inden serum og creme, og i løbet af dagen som et friskt pust. Jeg har mest anvendt misten før min creme, og jeg er overrasket over, hvor behagelig en følelse det er at anvende den. Jeg fornemmede meget hurtigt, at den bidrog positivt til min huds udstråling og fugtmættede den godt. Den mist kan jeg altså godt blive en smule forfalden til.

Modtager I også en månedlig GOODIEBOX? Og hvilke produkter er i så fald jeres favoritter fra februarboksen? Hvis I er fristet af at afprøve konceptet og modtage en månedlig skønhedsboks fra GOODIEBOX, så kan I tilmelde jer lige her. Det føles næsten som at have fødselsdag én gang om måneden. Og i dag er dagen – jeg er som altid spændt på at modtage denne måneds boks, som eftersigende skulle være lidt anderledes (:

| Bloglovin’ | Facebook | Instagram Snapchat |

Indlægget indeholder affiliate links.

Share

2 comments on “GOODIEBOX FAVORITTER # FEBRUAR

  1. Lisbeth
    16/03/2016 at 17:06

    Jeg har SÅ mange gange overvejet, om jeg skulle melde mig til! Som du selv skriver, så må det jo føles lidt som at få en hel lille gave hver eneste måned – bare fordi. Men jeg jeg frygter også lidt, at jeg ville ende med at have en masse produkter liggende, som jeg har betalt for, og som jeg aldrig får brugt. Og det ville bare være så ærgerligt! Føler du nogensinde, at du får for meget, der bare ender som “skrammel”? :)

    // http://www.moonlitmadness.dk

    • Julie Monberg
      17/03/2016 at 11:20

      Sådan føles det virkelig – det er ret luksus ;) Jeg kan godt følge dig, og det tænkte jeg også selv, dengang jeg meldte mig til. Men jeg synes faktisk ofte, at jeg får brugt de produkter, der følger med. Selvfølgelig vil der altid være et produkt eller to i boksen, som man ikke er kæmpefan af, og som man ikke får brugt. Men generelt synes jeg, det er nogle anvendelige ting, der kommer i boksene (: Og så er det bare inspirerende at blive præsenteret for noget nyt, og prøve nogle nye produkter – sommetider følger der også produkter med, som jeg selv har overvejet at prøve, og det er jo mega bonus!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *