Babyhulen,  Hverdag & eventyr,  Tankemylder

HALVVEJS & VI VENTER OS EN LILLE …

Vi venter os en pige

I dag har jeg ramt en stor milepæl i min graviditet – jeg er nemlig halvvejs (20 + 0) og har været gravid i 140 dage. Wauw! Nu kan vi for alvor begynde at tælle ned. De første 3,5 måned af min graviditet var desværre virkelig hårde, da jeg var uhyggeligt kvalmeramt og ualmindeligt træt (den træthed er der dog stadig, og jeg føler vitterligt, at jeg kan sove mere eller mindre hele tiden). Seriøst, bare tanken om at Jesper sad og scrollede på sin iPhone nede i den anden ende af sofaen (vores sofa er temmelig lang), var forfærdelig og toppede lige min i forvejen altoverskyggende kvalme. Hvordan er det muligt? De første måneder føltes derfor lidt lange, men flød alligevel også ret meget sammen, og jeg er faktisk helt overrasket over, at jeg allerede er halvvejs. Jeg husker det som var det i går, at vi fandt ud af, at jeg var gravid, og det føles virkelig som om, at den dag lige har været her. Men datoen i dag fortæller mig, at det er længe siden. Siden den dag har vi været ved lægen, til nakkefoldsscanning, jordemoder og misdannelsesscanning … og nu er der kun cirka 140 dage til, at vi møder det lille væsen.

Den lille trold, der måler cirka 20 centimeter, er aktiv og både jeg og Jesper mærker de fineste spark, som bare bliver kraftigere og kraftigere, og hyppigere og hyppigere. Det er faktisk lidt over tre uger siden, at vi mærkede de første små puf, både Jesper og jeg. Og det er en fantastisk (og lidt syret) følelse, der går lige i mit voksende moderhjerte og bekræfter os i, at vi rent faktisk skal være forældre inden år 2016 er omme. Det er en vild tanke, der dog bliver mere og mere virkelig for hver dag, der går. Og jeg glæder mig. Hold fast hvor jeg glæder mig til at møde vores lille trold.

VI VENTER OS EN LILLE …

Nu hvor jeg er gået ind i 21. graviditetsuge og altså er halvvejs, tænker jeg, at det er på tide at afsløre for jer, om vi venter os en dreng eller pige. Yay! I har nok allerede gættet det ud fra billedet af kaninen fra Jellycat. Men til de af jer, der skulle have overset det lyserøde silkebånd, kan jeg fortælle, at det er en lille fin pige, der bobler rundt i min mave <3 Det er stadig lidt svært at forstå, at vi nu kender kønnet. Særligt fordi jeg hele tiden har været nærmest overbevist om, at der ventede os en lille dreng. Der er næsten kun drenge på min side af familien, og jeg havde bare en fornemmelse af, at scanningen ville afsløre en “tap”. Hverken Jesper eller jeg har dog haft et ønske om et særligt køn, og vi er bare glade og lettede over, at alt så fint ud på misdannelsesscanningen. Men hvor er det dejligt, at kunne sige “hun” og ikke “den” om vores lille barn – det er starten på vores datters identitet <3

Hvis I har nogle spørgsmål om min graviditet, er I mere end velkomne til at stille dem. Fyr løs! Og hvis I selv er gravide eller forælder og har lyst til at dele egne oplevelser og tanker om dét at være gravid, vente sig, forberede sig på forældrerollen, eller andet, så hold jer endelig ikke tilbage. Jeg vil nyde, at dele og samtidigt tage del i jeres oplevelser og tanker (:

| Bloglovin’ | Facebook | Instagram Snapchat |

6 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *