HAVELIV & SØSTRENE GRENE KØB

Søstrene Grene Søstrene Grene Søstrene Grene

Sikke et dejligt forårsvejr, vi har haft i weekenden – har I nydt det? Jeg har virkelig kunne mærke foråret og har for første gang haft hænderne i vores have – jeg har beskåret planter og flyttet løgplanter. Vi flyttede jo ind i vores hus i oktober (læs om vores flytning her og om de ting, jeg glædede – og glæder – mig til ved landsbylivet her) og én af de ting, jeg virkelig så frem til var at få en have. Det har vi i dén grad fået – en stor, gammel have, hvor det lige nu pibler frem med erantis, krokus, dorthealiljer, påskeliljer og tulipaner. Hvis I følger mig på Instagram (@juliemonberg) har I måske set i InstaSnappen, at jeg netop har taget de første påskeliljer ind fra haven. Det er altså en fornøjelse og jeg glæder mig vildt meget til, at jeg kan plukke den første buket tulipaner.

Imens jeg i weekenden har flyttet blomsterløg og hygget med Frida, har Jesper haft fuld gang i at bygge højbede, så vi allerede i år kan dyrke vores egne grøntsager. Han knokler og dét arbejde han laver, bliver så godt. Det er tydeligt, at Jesper har fået et kæmpe energiboost efter, at vi er flyttet væk fra lejligheden og ind i huset. Han har fået tiltrængt luft under vingerne og har hovedet fyldt med husprojekter – det er så dejligt.

Selvom det lige nu mest af alt er haven, der er i fokus, får vi også mere og mere styr på de indvendige kvadratmeter. Vi har blandt andet fået indrettet garderoben i baggangen, hvilket betyder, at vores jakker ikke længere ligger i en flyttekasse og at vores sko ikke længere står stakket oven i hinanden.

Og selvfølgelig skulle jeg forbi Søstrene Grene, da de lancerede deres nye – fantastiske – forårskollektion i starten af måneden. Jeg kunne have købt det hele, men valgte et par enkelte ting, som kom med os hjem. Jeg tror dog ikke, at jeg er helt færdig med at tilføje ting fra Søstrene Grenes nye kollektion til vores hjem – jeg har nemlig forelsket mig fuldstændig i den stol, de lancerer på torsdag, og har en idé om, at jeg skal købe to i olivengrøn, som skal stå på vores gæsteværelse. Jeg har dog en fornemmelse af, at jeg ikke er den eneste, der har forelsket mig i stolen, så jeg krydser fingre for, at det bliver muligt for mig, at få fingrene i dem. I hvert fald vil jeg give det et forsøg og håbe på at jeg har heldet med mig!

Har I også været i Søstrene Grene og hapse favoritter fra kollektionen?

| Bloglovin’ | Facebook | Instagram Snapchat |

Søstrene Grene

Share

One comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *