HVAD LAVER DU SÅ TIL DAGLIG?

Julie Monberg

Måske er I flere derude, der tænker: “Hvad laver hende Julie egentlig til daglig?” og jeg kan godt forstå, at den tanke strejfer jer, og at I muligvis har en følelse af, at I ikke helt ved, hvem hun er, hende, der sidder bag skærmen og trykker på tasterne (: Og det er da lidt kedeligt!

Jeg vil indlede med at sige, at jeg ikke just er fan af spørgsmålet: “Hvad laver du så til daglig?”. Nok særligt af to årsager: 1) jeg befinder mig pt ikke i dét, der i samfundet er det velansete – nemlig i en fast fuldtidsstilling, og 2) jeg synes, det er top ærgerligt og kedeligt, at netop dét spørgsmål som oftest stilles som det allerførste, når to fremmede mennesker mødes og skal “lære hinanden at kende”. Nu tænker I sikkert, at jeg er “modstander” af spørgsmålet netop fordi, jeg på nuværende tidspunkt ikke kan “prale” med en flot jobtitel. Og I har til dels ret, fordi det er da ikke fedt at blive stillet spørgsmålet om, hvad jeg laver til daglig, når jeg føler, at jeg skal “forsvare” dén ikke-velansete situation, jeg befinder sig i. Men helt ærligt, så synes jeg – fuldtidsstilling eller ej -, at det er lidt ærgerligt, at et job skal være det ultimativt definerende for, hvem en person er – i mine øjne er der så meget andet, der er beskrivende for, hvem en person er. Og der er så mange andre ting, der er spændende at snakke om og som måske ovenikøbet siger meget mere om en person end dennes jobtitel. På én eller anden måde har en samtale, der indledes med: “Hvad laver du så til daglig?” ofte en tendens til at blive overfladisk og intetsigende. Er jeg den eneste, der er af den opfattelse?

Selvfølgelig ved jeg godt at jeg dén dag, jeg sidder topmotiveret i et job, der er brandfedt og sjovt, får lyst til at snakke om netop mit job i sociale sammenhænge. Og på det tidspunkt bliver jeg nok også en smule gladere for spørgsmålet om, hvad jeg laver til daglig. Jeg er ikke naiv, og jeg ved, at det hænger sammen i én eller anden grad. Men det ændrer ikke på, at det i dag, hvor jeg for nyligt har afsluttet en tidsbegrænset ansættelse og derfor er ledig op til min barsel (og dermed også på den anden side af min barsel), er trist at sidde med følelsen af, at skulle forsvare min situation. Gravid uden job, der netop har købt hus! Yiks … åbenbart!

For nogen er det et skrækscenarie, men min kæreste og jeg har ro på og dét er det vigtigste. Min graviditet er planlagt og vi har valgt at prioritere en familieforøgelse og et huskøb på nuværende tidspunkt. Jobbet kommer … bare ikke lige nu. I stedet nyder jeg lige nu, at kunne nyde det lille liv, der vokser i min mave, lytte til min gravide krop, smække de hævede ben op, når de trænger til det, blogge, tilbringe tid med mine veninder på tomandshånd, inden den lille dukker op, passe hjemmet, og (om en god uges tid) bruge en masse tid på at få os godt installeret i vores nye omgivelser og gøre klar til den lilles ankomst. Det er faktisk ikke så værst! Jeg ved samtidigt, at mit og Jespers liv bliver vendt mere eller mindre på hovedet, når vores datter kommer til verden, og at det nye lille familiemedlem og min nye titel som mor, der uden tvivl er den fineste titel, jeg kan forestille mig, kommer til at påvirke mig som person og sætte alt lidt i perspektiv. Derfor glæder jeg mig over, at jeg har en tid foran mig, hvor jeg for alvor kan drømme, mærke efter og finde mig selv (i særdeleshed i min nye rolle som mor), og med dét som udgangspunkt finde min plads på arbejdsmarkedet.

En længere smøre om min situation pt. Som I nok kan fornemme er det et lidt følsomt emne for mig, fordi jeg netop får følelsen af, at skulle forsvare min situation, fordi den for mange ikke virker optimal. Og ærligt – der er da ingen tvivl om, at situationen havde været mere optimal, hvis jeg havde et fast job at gå på barsel fra og vende tilbage til (det ville have været fantastisk!), men nogen gange kan alting ikke gå op i en perfekt højere enhed, lige som arbejdsgiverne heller ikke kan få nyuddannede kvinder med flere års erfaring, der er unge og har fået både første og andet barn. Man må prioritere og vælge at prioritere dét med størst betydning (:

| Bloglovin’ | Facebook | Instagram Snapchat |

Share

2 comments on “HVAD LAVER DU SÅ TIL DAGLIG?

  1. Line
    28/09/2016 at 17:26

    Jeg er SÅ enig. Også selvom jeg ikke er gravid og i samme situation som dig.

    Jeg har haft småjobs, og inden vi flyttede til USA havde jeg en stilling i et år (kun 20 timer om ugen, men stadig…). Alligevel blev jeg småirriteret, når folk som det allerførste spurgte “Hvad arbejder du så med?”. Jeg er meget mere end mit job! Der er så mange andre indgangsvinkler til en samtale “Hvad interesserer du dig så for?”, “Hvordan har du det?”, “Hvor bor du henad?”, “Hvordan kender du XXX?” (hvis man mødes første gang gennem fælles bekendt), osv.

    Man bliver bare sat i boks med det samme. Dit job er lig med din identitet. Og det er bare slet ikke rigtigt. Uanset om man er i fast job eller ej, så bliver man “placeret” på en hylde, når man svarer på det spørgsmål. Ikke fordi, jeg ikke synes, det er interessant, hvad andre beskæftiger sig med jobmæssigt. Jeg synes bare også, der er meget andet, der er interessant.

    Og det med barsel osv. Man er jo heller ikke ligefrem attraktiv for arbejdsgiverne, når man er i fast forhold, lige har købt hust og IKKE har nogle børn. Det lugte ligesom lidt af barsel, ik? Så selvom din situation godt kunne være “mere optimal”, som du selv nævner, så tror jeg simpelthen ikke på, dine chancer for et job bliver værre af, at få jeres lille datter. Sådan vælger jeg i hvert fald at anskue det, når jeg hører om folk i din situation.

    Tak for indlægget. Jeg havde selv på tegnebrættet at skrive et lignende (lige minus graviditet og barsel).

    /Line

  2. Annette Aarre Dalsgaard
    28/09/2016 at 17:47

    Hæ Hæ så skulle du prøve at være mig: “Jeg er førtidspensionist/psykisk syg”
    Damn folk kan blive lange i hovedet….det hjælper lidt, når jeg uddyber og de finder ud af, at jeg ikke ér giftig ;-)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *