I DAG REJSER JEG TIL SYDFRANKRIG

Sydfrankrig Sydfrankrig Sydfrankrig Sydfrankrig Sydfrankrig Sydfrankrig

I dag er en god dag! I aften vender vi nemlig snuden mod det dejlige Sydfrankrig. Vi skal være der de næste to uger, og jeg glæder mig helt vildt. Jeg trænger sådan til at komme lidt væk og bare nyde en masse afslappende dage i selskab med min kære familie. Jeg krydser selvfølgelig fingre for dejligt solskinsvejr og en lidt højere temperatur end herhjemme, men de regnvejrsdage, der sikkert også kommer, glæder jeg mig til at nyde foran pejsen med en god bog og en kop te. Uanset vejret bliver det to gode, gode uger. Vi skal koble helt fra, lave god mad af skønne og farverige sydfranske råvarer, nyde den sydfranske landsbystemning, drikke kaffe på den lokale café og bare lade tiden flyde.

Vi kører som sædvanligt derned, og den køretur er simpelthen altid noget særligt! Forbundet med ferie og familietid. Og det allerbedste er, når vi tidligt lørdag morgen kører ind i Italien og traditionen tro starter dagen med en kop kaffe og en croissant på en lille italiensk rasteplads. Så er ferien for alvor i gang og den croissant smager altid himmelsk. Uhm. Men inden jeg drømmer mig alt for langt væk og lader min hjerne gå på feriemode, har jeg en del ting, jeg lige skal have for hånden, inden jeg kan klappe computeren sammen og lade skuldrene sænke sig. Åh, jeg glæder mig – og jeg glæder mig til at skulle blogge fra det sydfranske (: Jeg håber, at I vil følge lidt med.

Hvad skal I lave i påsken?

| Bloglovin’ | Facebook | Instagram Snapchat |

Share

3 comments on “I DAG REJSER JEG TIL SYDFRANKRIG

  1. Lisbeth
    18/03/2016 at 16:34

    Hvor lyder det bare vidunderligt! Har din familie et hus dernede, eller hvad, siden I fast tager derned hvert år? Uanset hvad forklaringen er, så er jeg dybt misundelig. Det lyder absolut himmelsk med sådan en tur, og traditionerne forbundet med den gør jo bare helt hele endnu smukkere! :)

    // http://www.moonlitmadness.dk

    • Julie Monberg
      20/03/2016 at 18:40

      Det er simpelthen vidunderligt (: Du har gættet helt rigtigt – mine forældre har nemlig et hus hernede. Og det er lige skønt at komme herned hvergang – faktisk bliver det nærmere skønnere og skønnere, fordi det bliver mere og mere hjemligt! Det er virkelig dejligt, og noget jeg sætter stor, stor pris på (:

      Du har nemlig helt ret – de små traditioner er med til at gøre det hele endnu dejligere og endnu hyggeligere. Du må have en dejlig påske – hvordan skal den tilbringes? (:

      • Lisbeth
        20/03/2016 at 19:14

        Hvor lyder det bare lækkert. Misundelsen vil ingen ende tage herfra :)

        Kan på ingen måde prale med noget nær så lækkert. Her kommer den til at stå på BA-læsning, motiveret ansøgning til kandidatuddannelse og hvis jeg er rigtigt flittig en lille jobansøgning også. Men sådan en hjemmeuge kan jo alligevel sagtens gøres lækker, så mon ikke der nok skal blive tid til lidt afslapning også? Krydser bare fingre for lidt solskin!

        Hav en himmelsk tur! :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *