JEG SAGDE JA

ForlovelseGod formiddag kære læsere. Jeg skal dele en fantastisk nyhed med jer – en nyhed, jeg har glædet mig til at skulle dele, og som jeg er overvældet og beæret over. Få dage inden, at jeg rejste afsted til Sydfrankrig med min specialemakker – nærmere lørdag d. 11. april 2015 – blev jeg overvældet af kærlighed. Jesper friede til mig! Det var på mange måder meget uventet, og måden hvorpå det skete var så fin, stille og rolig og bare fyldt med kærlighed. Den følelse, der kom frem i mig, da jeg blev friet til af den person, jeg elsker, var helt ubeskrivelig og jeg følte mig og føler mig meget beæret og heldig.

HVORDAN FRIEDE HAN?

Om fredagen vendte min kære bror og hans kæreste hjem fra fem måneders rejse i Asien, og vi var derfor alle sammen samlet hjemme hos mine forældre. Vi havde en fantastisk aften og jeg nød, at være omgivet af dem alle – når vi er samlet, har jeg det ekstra godt. Vi sov hos mine forældre, og jeg glædede mig til at vågne op sammen med min dejlige familie – lørdag morgener, hvor familien er samlet, er for mig suveræne. Hvad jeg endnu ikke vidste om fredagen var, at min lørdag alligevel ville blive endnu bedre end forventet og faktisk blive en ganske særlig dag! I nogle uger op til havde Jesper flere gange – (lidt) for sjov og med et glimt i øjet – spurgt mig, om jeg ville gifte mig med ham, og mine svar lød: “Du skal ikke spørge før, du rent faktisk mener det!” og “Du skal ikke spørge før, du har en ring.” (sagt lidt i sjov og med et skævt smil på læben). Lørdag morgen, da vi stadig lå i sengen og så småt var ved at få øjne, holdte Jesper mig tæt ind til sig og spurgte igen, hvorpå jeg svarede, som jeg tidligere havde gjort. Forskellen var nu bare, at Jesper tog en fuldstændig enestående og smuk ring frem og havde en lille tåre i det ene øje – jeg blev helt paf og fuldstændig overvældet; “Mig? Forloves? Giftes? Nu?”. Alligevel var jeg ikke ét sekund i tvivl og jeg sagde selvfølgelig ja – jeg sagde ja til det bedste, jeg nogensinde har sagt ja til, nemlig Jesper. Og nu sidder der en ring på min finger, som stråler af ren kærlighed og en vished om, at vi har en forrygende dag foran os, og et liv, som vi skal tilbringe sammen. Jeg kunne ikke være mere glad!

VI BLEV FEJRET MED CHAMPAGNE

At jeg efterfølgende kunne smutte lige ud i armene på min familie og fortælle den gode og fantastiske nyhed, satte prikken over i’et – og særligt dét, at se hvor glade mine forældre blev, gjorde mig glad. Vi blev fejret med en god champagne i solen, en masse kærlige lykønskninger, knus og skål. Det var perfekt! Om aftenen havde vi en aftale med vores gode vennepar, som kort tid forinden var blevet forældre. De forærede os den smukkeste buket og det sødeste kort, og vi fejrede med sushi og hvidvin, alt imens vi beundrede deres skønne og bedårende nye lille familiemedlem.

EN UFORGLEMMELIG OG ENESTÅENDE DAG

Dagen var henrivende og jeg vil altid tænke tilbage på den dag, som en ganske, ganske særlig dag – en dag, som altid vil stå skarpt i min erindring, og en dag, som jeg kunne skrive flere sider om. Alligevel tror jeg, at jeg vil stoppe for kærlighedssnakken her, men jeg håber alligevel, at jeg har kunne formidle min glæde på en sådan måde, at I føler bare lidt af den. Jeg flyver – nærmest bogstavligttalt – på en lyserød sky, og efter at have skrevet teksten her, kan jeg ikke vente til Jesper kommer hjem i eftermiddag – han skal have et stort knus og et sødt kys.

Har I selv oplevet dén lykkerus dét er, at blive friet til?

Husk at jeg lige nu har en konkurrence kørende, hvor du kan vinde kosttilskud fra Duolac – deltag her.

Share

10 comments on “JEG SAGDE JA

  1. Sanne
    23/04/2015 at 16:56

    Hvor lyder det bare fantastisk det hele! Det er lige præcis sådan et frieri bør være: intimt og fyldt af kærlighed. Kæmpe stort tillykke!

    • Julie Monberg
      24/04/2015 at 08:02

      Tusinde tak skal du have, Sanne. Jeg synes også, at det var helt fantastisk (: <3

  2. Mette
    23/04/2015 at 19:45

    Endnu engang trillioner gange tillykke, smukke du. Det er så skønt for jer!

    Og ja – som du jo ved (hehe) havde jeg den store ære, at mit livs kærlighed, Niels, friede til mig i et hyggeligt og tosomt moment i Paris sidste efterår. Stille, roligt og enormt personligt <3 Det er den vildeste følelse, som jeg er sikker på kun bliver overgået af selve bryllupsdagen.

    • Julie Monberg
      24/04/2015 at 08:04

      Tak, smukke Mette. Det er ubeskriveligt skønt!

      Jaaaa – I er så gode sammen! Det er fantastisk at have et så dejligt og romantisk minde – et minde, der virkelig i den grad er forbundet med den vildeste følelse!

  3. Maja Fuglsang
    23/04/2015 at 20:27

    Wauw hvor romantisk :) Kæmpe tillykke….

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *