JEG TESTER SODASTREAM SPIRIT

SodaStream Spirit SodaStream Spirit SodaStream Spirit

Indlægget er sponsoreret

Nu hvor jeg ammer vores datter, har jeg, mere end nogensinde før, brug for ret store mængder væske. Den lille fis suger simpelthen al væsken ud af mig og jeg kan virkelig mærke på min krop, at den skriger efter vand – jeg har hyppigere hovedpine, knastørre hænder og er generelt bare virkelig tørstig.

Jeg elsker vand, men når jeg bør drikke omkring 3 liter om dagen, kan det altså godt blive lidt trivielt i længden. Derfor er det virkelig god timing, at jeg netop nu har fået lov til at teste SodaStreams nyeste skud på stammen; danskvandsmaskinen SodaStream Spirit. Det er altså ikke helt dumt, at kunne forvandle sit lidt “kedelige” postevand til danskvand på nul komma fem – jeg føler næsten, at jeg får en drink, når jeg hælder brusende danskvand op i glasset.

VED FØRSTE ØJEKAST

Ærligt talt har jeg altid synes, at en SodaStreamer var lidt af et plastikmonstrom at have stående i sit køkken – jeg kan huske, at mine forældre havde én i sin tid, og den var altså gemt godt af vejen. Men faktisk synes jeg, at denne Spirit-model er helt ok at have stående fremme. Fordi der i maskinen skal være plads til kulsyrecylinderen, har den selvfølgelig en vis størrelse, men designet er alligevel slankt og enkelt, og gør modellen elegant i sit udtryk. Også formen på selve flasken bidrager positivt til maskinens bløde, organiske udtryk.

HVORDAN FUNGERER DEN SÅ?

SodaStream Spirit fungerer godt og er sindsygt nem at bruge. Det tager vitterligt under et minut fra du fylder flasken med postevand op til den bølgede streg (som du kan se på billederne) til du står med boblende danskvand i glasset. Det eneste det kræver, er et tryk på knappen på toppen af maskinen. Dog fremgår det desværre ikke helt tydeligt i brugsanvisningen hvor lang tid, knappen skal holdes nede og om der skal trykkes flere gange. Så min kæreste og jeg havde desværre et par uheld, hvor det bruste over, fordi vi trykkede for mange gange. Men en YouTube-video gjorde os en smule klogere – knappen skal i følge videoen holdes nede af én omgang, uanset mængden af brus. Mængden af brus afhænger af hvornår, knappen slippes. Kort tid efter at knappen trykkes ned høres en puffende lyd – den lyd kommer tre gange. Hvis du ønsker, at din danskvand skal være blid med kun lidt brus, slipper du knappen efter første puf, osv. Jeg synes dog ikke, at de puffende lyde høres hver gang, så jeg har ærligt talt lidt svært ved at bruge det som indikator for, hvornår nok er nok – jeg smager mig i stedet frem, og bliver for hver gang, jeg bruger maskinen, klogere og klogere på hvor længe, jeg skal holde trykket for at opnå den perfekte mængde brus.

FORDELE VED EN SODASTREAMER

  • Du kan tilføre dit postevand lækkert brus på nul komma fem.
  • Du slipper for at slæbe tunge flasker eller dåser med danskvand hjem fra supermarkedet.
  • Du sparer penge på danskvand; i én kulsyrecylinder er der til cirka 60 liter danskvand, hvilket giver en literpris på cirka 1,70 kroner. Billigt!
  • Du mindsker dit plastforbrug og bidrager på den front positivt til miljøet.
  • Du får lyst til at drikke mere, fordi både smag og udseende er tillokkende.

Der er altså en del fordele både miljø- og sundhedsmæssigt ved en SodaStreamer, og det er ret fedt i min optik! Så hvis vi ser bort fra den knapt så heldige brugsanvisning og forvirringen omkring de tre puf, er jeg altså ret begejstret for maskinen, og ser allerede nu frem til, at skulle servere smukke og forfriskende danskvands-drinks på terrassen til sommer. Jeg forudser, at det bliver en succes! Mmmm.

KUNNE DU TÆNKE DIG EN SODASTREAM SPIRIT?

… Så hold lige godt øje med bloggen i slutningen af februar. Yay!

| Bloglovin’ | Facebook | Instagram Snapchat |

SodaStream Spirit SodaStream Spirit

Share

4 comments on “JEG TESTER SODASTREAM SPIRIT

  1. Lisbeth
    08/02/2017 at 21:15

    Min kæreste og jeg stod vitterligt så sent som i går og snakkede om, om vi ikke skulle tilføje en sodastream til vores lille maskinpark af køkkenapparater. Det er som om, at lysten pludselig blev endnu større ;)

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    • Julie Monberg
      13/02/2017 at 12:43

      Jeg kan godt forstå, at I har lyst til at tilføje en SodaStream til jeres maskinpark ;) Jeg vil råde dig til at holde øje med bloggen sidst i februar (:

Leave a Reply to Lisbeth Cancel Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *