KOGEBOGEN “FOOD IN A JAR”

Food in a jar Food in a jar Food in a jar Food in a jar

Kogebog modtaget som gave fra Fadl’s Forlag

Jeg har været så heldig at modtage denne smukke og vanvittigt indbydende kogebog med titlen “Food in a JAR”. Det er så æstetisk smuk en bog, at jeg blev fanget ved første øjekast. At den så oven i købet heller ikke skuffede, da jeg først begyndte at bladre siderne igennem og nærlæse opskrifterne, var en stor bonus. De sunde, simple og farverige opskrifter i Food in a JAR er lavet af madelskeren Sophie Vedel Dalgaard og de elegante billeder er taget af veninden og fotografen Line Thit Klein. Og i skal simpelthen ikke snydes for et lille kig ind i bogen, hvor konceptet helt enkelt er mad i sylteglas – det er både æstetisk smukt og dermed indbydende, ressourceminimerende, praktisk og sjovt.

Vi ser oftere og oftere smoothies og andre drikke serveret i JARS (og de anvendes i allerhøjeste grad også til fermentering), men hvorfor ikke også servere salater, desserter, supper og andet i JARS? Det er netop dét, der er fokus på i kogebogen, og Sophie skriver følgende om grundlaget for kogebogen: “Det er min kærlighed til mad, der har inspireret mig til at lave kogebogen Food in a JAR. Min ambition er at inspirere dig til at kaste dig ud i kreativ madlavning, hvor gamle vaner bliver udfordret. Med Food in a JAR ses maden på en ny og indbydende måde, som kan vække appetitten hos enhver, og bogen her er fuld af opskrifter på forskellige typer af morgenmad, snacks, salater, supper, desserter og drikkevarer, som alle serveres i de praktiske JARS.” (Food in a JAR, s. 5).

Ikke nok med at JARS præsenterer maden på fineste vis, så er glassene også hyperpraktiske og opfordrer nærmest til en sund livsstil, hvor de tætlukkede beholdere fyldes med nærende lækkerier og tages med på farten. Min første tanke var: “Ja ja, nok ser salaterne lækre ud på billederne, men jeg tvivler på, at de efter 5 timer i en arbejdstaske ser lige så indbydende ud?!” Men også dét har Sophie taget højde for og beskriver i sine opskrifter hvilken (afgørende) rækkefølge, ingredienserne skal placeres i i et JAR, så også en salat holder sig frisk og sprød.

Jeg har lyst til at afprøve hver en ret i den smukke bog og glæder mig virkelig til at lave både søde, sunde, knasende, bløde, farverige og smagsfulde retter fra Food in a JAR. For mig kommer man langt med æstetik … også når det gælder mad. Det er i hvert fald ikke uvæsentligt, at en ret ser indbydende og elegant ud. Hvis retten så oven i købet lever smagsmæssigt op til sit udseende, kan jeg ikke andet end at klappe fornøjet og nyde hver en mundfuld og hvert et blik.

Kogebogen Food in a JAR udkom i onsdags og kan købes på SAXO.com lige her, hvis I skulle få lyst til at forkæle jer selv med den elegante kogebog.

Anvender I måske allerede JARS til servering? Eller har I fået lyst til at eksperimentere med den type servering/anretning? Jeg er i hvert fald hooked!

| Bloglovin’ | Facebook | Instagram Snapchat |

Food in a jar Food in a jar

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *