LÆDERJAKKE FRA ZARA

Læderjakke fra Zara


Source: Zara.


Godmorgen ladies. Datoen fortæller os, at vi nærmer os foråret, men hvis man kigger ud af vinduet får man lidt en anden fortælling. Jeg har netop været på Uni for hurtigt at hente nogle bøger, og hold fast hvor var det koldt. Til trods for, at Uni ligger 2 minutter fra mit hjem, synes jeg alligevel, at det bed i kinderne. Hvis man så til gengæld kigger på mig, så får man fornemmelsen af, at jeg netop er hjemvendt fra sol og varme – den selvbruner fra Nordictan er vanvittigt god, og jeg blev så positivt overrasket, da jeg vågnede i morges og kiggede mig selv i spejlet. Måske skal jeg lige gøre doseringen lidt mindre til ansigtet næste gang, men øvelse gør mester. Jeg er i hvert fald ret tilfreds, og har lidt mere mod på at skulle springe i en bikini på mandag.

BIKERJAKKE FRA ZARA

Jeg satser på, at vejret er noget mere forårsagtigt herhjemme, når vi vender hjem fra vores ferie. Til den tid ville jeg virkelig ønske, at jeg kunne smyge mig i den her læderjakke fra Zara. Min kæreste griner af mig, når jeg viser ham endnu en læderjakke, som jeg er faldet pladask for, fordi jeg mangler virkelig ikke læderjakker. Men jeg synes alligevel, at denne er lidt anderledes end de andre jeg har, da den er en smule længere. Desuden er jeg helt vild med kraven! Gid, gid, gid, at jeg kunne bestille den hjem … Er den ikke flot?

DEN STORE PAKKEDAG

Nu kalder en kop kaffe og specialeskrivning. Morgenen har jeg brugt på at pakke toilettaske, smide lidt blomster ud og gøre de første ferieforberedelser. Jesper og jeg tager hjem til mine forældre i aften og skal være der indtil vi skal flyve på søndag. Så i dag er den store pakkedag! Jeg forstår alligevel ikke helt, at vi rejser ned til sol, afslapning og luksus lige om lidt. Men jeg glæder mig og det kildrer lidt i maven, når jeg tænker på det (:

Jeg vil lige minde jer om min Søstrene Grene-giveaway, som I stadig kan nå at deltage i. Vinderen trækkes d. 1. april 2015. Deltag lige her.

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *