MANDELMÆLK VS. KOMÆLK – HOW!?

Komælk mandelmælk

Jeg vil rigtig gerne erstatte dén mælk, jeg bruger i min kaffe, med mandelmælk eller soyamælk. Og jeg forsøger virkelig! Men jeg K.A.N. I.K.K.E li’ det. For noget tid siden forsøgte jeg mig med soyamælk, men måtte simpelthen lave en ny kop kaffe … med komælk … efter den første slurk. Det samme skete den anden dag, da jeg optimistisk skulle forsøge med mandelmælk. Jeg havde én eller anden forestilling om, at mandelmælk var svaret – det var dét, der skulle erstatte den ellers nødvendige komælk i min kaffe. Desværre blev jeg skuffet!

Handler det om tilvænning eller hvordan gør alle jer, der rent faktisk formår at skippe komælken? Kan I virkelig lide soya- eller mandelmælk? Jeg ser på ingen måde mig selv som en kræsen person, men lige i det her tilfælde er jeg i den grad kræsen. Og det undrer mig virkelig, hvordan andre … med fornøjelse … udskifter komælken med ét af de to produkter? Jeg ville ønske, at jeg kunne gøre det, men jeg begynder næsten at tvivle. Jeg er åbenbart rimelig afhængig af min komælk i kaffen (eller det kommer egentlig ikke bag på mig, men hvor ville det glæde mig, hvis jeg uden problemer kunne finde et godt erstatningsprodukt).

Del endelig alle jeres tanker, gode råd, egne oplevelser osv. i kommentarfeltet. Måske har jeg endnu ikke fundet de “rigtige” produkter, fordi der er sikkert forskel på mandelmælk fra forskellige producenter? Eller også skal jeg bare afgøre med mig selv, om jeg er villig nok til at skippe komælken og i stedet drikke tyk, grynet og knap så god kaffe? Tyk og grynet på grund af dén mandelmælk, jeg absolut vil have mig selv til at drikke i stedet for den tynde, lette og klare komælk.

Følg på Bloglovin’ | Følg på Facebook | Følg på Instagram 

Share

12 comments on “MANDELMÆLK VS. KOMÆLK – HOW!?

  1. Karoline
    25/01/2016 at 10:26

    Jeg eksperimenterer også selv med alternativer til mælk :) Men ja, alternativet ligger ikke lige for. Men jeg kan anbefale Soyadrik med vanilje. Det er rigtig lækkert i kaffen synes jeg.

    • Julie Monberg
      25/01/2016 at 10:27

      Nej, vel? Det er altså ikke nemt (;

      Okay – det lyder meget godt. Hvor køber du det henne?

  2. Katrine Guldbæk
    25/01/2016 at 10:59

    Jeg drikker selv min kaffe med soyamælk. Man skal lige vænne sig til det, men synes faktisk, at det smager super godt. Har du prøvet varianten med vanilje? :-)

    • Julie Monberg
      25/01/2016 at 11:00

      Det lyder til, at jeg skal prøve dén med vanilje – det skrev Karoline også i en kommentar (: Hvor køber I den henne?

      • Karoline
        25/01/2016 at 20:42

        Jeg køber den fra Naturli’, den har de i de fleste Føtex’er. Ps. de står ikke på køl (så behøver du ikke lede alt for længe efter den).

        • Julie Monberg
          26/01/2016 at 14:20

          Tusinde tak, Karoline. Den vil jeg kigge efter næste gang jeg er i Føtex (:

  3. Charlotte
    25/01/2016 at 12:48

    Jeg elsker virkelig plantebaseret mælk, og har aldrig skulle vænne mig til smagen. Da jeg var yngre synes jeg sojamælk (den med vanilje og kalcium), smagte meget bedre en alm. mælk. Nu har jeg været mælkefri i snart to år, og kunne aldrig drømme om at drikke ko-mælk igen. Hvis du er ude efter en mere smags neutral alternativ, så prøv dig med havremælk. Personligt synes jeg at mandelmælk og rismælk kan blive for sødt. Ellers hvis du kan lide smagen af kokos, så prøv kokosmælk. Og her mener jeg ikke sådan en konservesdåse, men tynde mælke udgave fra Alpro f.eks.

    • Julie Monberg
      26/01/2016 at 14:19

      Kokosmælk og havremælk det skal helt sikkert have et forsøg (: Tusinde tak for tippet!

      Må jeg, af ren nysgerrighed, spørge ind til om du har kunne mærket nogle ændringer på din krop, nu hvor du ikke har drukket ko-mælk i to år? Jeg ved ikke om du har skåret alle mælkeprodukter helt fra?

  4. Jeg har ingen smagsprefærencer når det kommer til de forskellige udgaver af mælk, og har ved flere lejligheder fået soyamælk i kaffen. Men – hvordan kan det være, at du gerne vil skifte komælken ud?

    • Julie Monberg
      26/01/2016 at 14:25

      Der er flere grunde til, at jeg gerne vil skifte komælken (og andre mælkeprodukter) ud … men hovedsagen er nok, at jeg er nysgerrig. Jeg er nysgerrig efter at se, om det har en positiv effekt på min krop (og i særdeleshed min hud) at undgå mælkeprodukter (:

      Men det ikke nemt, når jeg virkelig ikke kan lide de andre produkter, og når mælk er en nødvendighed i min elskede kaffe ;)

  5. Pernille Jørgensen
    31/01/2016 at 19:55

    Hej Julie,
    Da jeg startede på sojamælk for 5-6 år siden lagde jeg ud med den med vanilje fra Änglamark. Den er god. Men det er ikke noget der hjælper på uren hud for mit vedkommende. Jeg har ikke rørt mælkeprodukter i 2 år.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *