MIN DATTER ER ET DAGPLEJEBARN

Frida

Det var det største, da Frida i december kom til verden, men at hun nu er startet i dagpleje er altså næsten lige så stort. Det var en ny verden for Jesper og jeg, da Frida første gang blev lagt på mit bryst, og dét nu at have et dagplejebarn er – igen – en ny verden. De sidste ni måneder har Frida og jeg tilbragt alt vores tid sammen. Det er få, få gange, jeg har været afsted uden hende og jeg er derfor blevet vandt til at have hende ved mig hele tiden. Jeg er blevet vandt til at have et konstant opmærksomt øre rettet mod babyalarmen og jeg er blevet vandt til hele tiden at tænke i det næste af hendes måltider. Den tid er ovre!

I dag blev hun afleveret hos sin dagplejemor kl. 07:30 … og hun er der stadig. Nu er klokken 13:15. Hun har været til sommerfest med pirattema sammen med resten af omegnens dagplejere og dagplejebørn. Og jeg har netop modtaget et billede af Frida iført hjemmefoldet sørøverhat med teksten: “Hej Julie, jeres lille sørøver sover trygt og har haft en dejlig formiddag med alle børnene og jeg. Hun har klaret det så fint. Jeg skriver, når hun er vågnet og har fået lidt at spise. Vi ses.” Jeg kunne ikke være mere stolt og jeg var tæt på at få tårer i øjnene, da jeg modtog det billede. Tænk at hun også sover sin eftermiddagslur derhenne og at hun indtil nu har spist alle dagens måltider derhenne. Det er sgu (pardon my French) en speciel følelse. Jeg savner hende, jeg er stolt af hende og jeg er lettet over, at indkøringen går så godt ♡

Jeg har fået frigivet virkelig meget tid – og dét er mærkeligt! Men også dejligt. I dag har jeg f.eks. både nået at lægge tøj sammen, lægge tøj på plads, hænge tøj op, sætte to vaske over, støvsuge hele huset, læse halvdelen af det nye ChriChri magasin, drikke to kopper varm (!) kaffe, være i bad, få make-up på, handle, se Go’ morgen Danmark og skrive det her indlæg.

Jeg er jo jobsøgende, hvilket I kan læse lidt mere om her, og arbejder selvfølgelig på at få et job hurtigst muligt. Men når det er sagt, så vil jeg altså også forsøge at nyde dén tid, jeg stille og roligt får til mig selv igen. Så snart jeg starter på et job, ved jeg jo, at hverdagen kommer til at køre jak-jak-jak derudad og at tid nok ikke er dét, der bliver allermest af. Så jeg giver mig selv lov til at nyde, at jeg faktisk har lidt tid. Jeg ville 100% have ønsket, at jeg havde et job at komme tilbage til efter min barsel, men når nu situationen er, som den er, så vil jeg også have det bedste ud af det. Og det er da en form for luksus, at jeg har tid til at have lidt tid for mig selv herhjemme, og at jeg, når Frida i næste uge formegentligt er oppe på fuld tid i dagplejen, kan hente hende tidligere end jeg kommer til at kunne, når arbejdslivet sætter ind.

Men wow hvor er det vildt, at min datter allerede er et dagplejebarn. De seneste ni måneder er vitterligt fløjet afsted og selvom jeg virkelig godt ved, at det er en kæmpestor kliché, så vil jeg alligevel sige følgende til de af jer, der læser med, som netop er midt i jeres barsel eller har en barsel foran jer: Nyd, nyd, nyd, nyd, nyd tiden med dit barn – det går så vanvittigt stærkt!

Nu vil jeg glæde mig til, at min sørøver vågner, og til at hun er klar til at blive hentet af sin mor. Og indtil da vil jeg nyde dagens tredje varme kop kaffe ♡

| Bloglovin’ | Facebook | Instagram Snapchat |

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *