MORGENMAD: SKYR M. BLOMMEGRØD

Skyr med blommegrød
De sidste to dage har jeg spist dét, jeg nok vil betegne som én af verdens bedste morgen-madsserveringer. Så opskriften på netop dén morgenmad, skal du altså ikke snydes for. Den er både virkelig nem, sund og yderst velsmagende. Og så er den jo også bare super smuk!

Desuden passer den perfekt til årstiden. Efterår. Der indgår nemlig både blommer og figner, som er i sæson netop nu. Så hvis du trænger til at udvide dit morgenmadsrepertoire, kan jeg anbefale dig at tilføje den her opskrift: Skyr med blommegrød.

Det skal du bruge til 1 portion:

3-4 store spsk skyr (naturel er i min optik bedst i den her sammenhæng)
3 spsk blommegrød (kog blommer med en smule sukker (ikke meget) og blend eventuelt (easy peasy) – lav gerne en stor portion, frys ned i mindre portioner og tag op løbende)
1 figen skåret i både (skallen kan spises)
1 tsk chiafrø
1 tsk poppede quinoa (kan bl.a. købes i Søstrene Grene)
Lidt kakaonips (kan bl.a. købes i Søstrene Grene)

Sådan gør du:

Put skyr i en dyb tallerken / lille skål og top med det resterende – et voilà.

Så bliver det ikke nemmere! Det tager seriøst 2 minutter, når blommegrøden er lavet og står klar i køleskabet. Nyd en nem og sund efterårsmorgenmad, som gør dig både mæt og glad ♡

| Bloglovin’ | Facebook | Instagram Snapchat |

Skyr med blommegrød Skyr med blommegrød Skyr med blommegrød

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *