Nye køb,  Tankemylder

Noget om en ring og en motiveret ansøgning

Jeg er endelig ved at komme nogenlunde ovenpå igen efter sygdommen. Frisk er jeg ikke, men jeg har i det mindste været oppe af sengen i dag. Sikke en hård influenza det er, der er i omløb. Er I nogle der også er ramte? Heldigvis gør det dét, at man ligger syg noget bedre, når man modtager denne fine ring med posten. Jeg har været så heldig at vinde ringen i en giveaway hos Alina, der står bag bloggen Black Splash, og jeg er allerede vildt glad for den. Den passer perfekt og sidder allerede solidt på min langemand i selskab med min Line & Jo fjerring – det fremgår dog ikke af billedet, da det er taget netop da jeg pakkede ringen ud. Synes I ikke, at den er fin?
En anden ting. Selvom jeg har været syg de sidste dage har jeg faktisk formået at få bare en lillesmule for hånden. Jeg har blandt andet fået lavet alle fire interviews, som jeg skal bruge til min bacheloropgave – det er virkelig en lettelse, og jeg føler, at jeg har en masse godt materiale, at arbejde videre med. Derudover har jeg fået skrevet dén motiverede ansøgning, der kræves af alle, der søger ind på kandidatuddannelsen “Designledelse”. Faktisk troede jeg ikke, at det var et “krav” for os, der læser/har læst bacheloren “Designkultur og økonomi”, men heldigvis fandt jeg, i tide, ud af, at det var en god idé at medsende en motiveret ansøgning. Det har været lidt af en stressfaktor i min pressede kalender, og det er derfor virkelig en lettelse, at jeg nu har fået den lavet. Det næste step er nu, at få udfyldt det elektroniske ansøgningsskema og trykket “ansøg”. Tænk at det for mit vedkommende allerede er tid til kandidaten – uforståeligt!? Er I andre, der er i gang med søge studiepladser?
Et langt og en smule rodet indlæg, men ikke desto mindre et indlæg. Jeg ved godt, at det ikke ligefrem er indlæg, det regner med for tiden, men jeg håber, at I alligevel sætter pris på de indlæg, jeg poster. Nu vil jeg nyde en varm suppe til aftensmad og slappe af på sofaen resten af aftenen. Jeg er træt og glæder mig til at fejre min venindes fødselsdag i morgen (det skal jeg være ordentligt frisk til). God aften, ladies.

4 Comments

  • Ida / Fashionlab

    Ihhh, hvor er det spændende for dig Julie! Og jeg synes altså du lyder som et ret sejt overskudsmenneske på trods af sygdom :)

    Men en ring hjælper selvfølgelig også – Især når den er SÅ pæn :)

    • Julie

      Sikke et stort kompliment – tusinde tak skal du have. Jeg føler mig ikke altid som det største overskudsmenneske, men vi har vel alle perioder, hvor vi føler, at vi har mere overskud end andre (-:

      Lige præcis – det hjælper nemlig rigtig godt med så flot en ring! (-:

  • Mette Vinther

    Sikke en sød ring :)
    Jeg har netop selv sendt min kandidat ansøgning afsted til Engelsk med profil i Interkulturelle Markedsstudier på CBS. Rystede også lidt på hånden, da jeg trykkede “ansøg”. Puuh :)
    Jeg glæder mig til at høre mere om dit BA projekt – det var i hvert fald et rigtig godt interview :)

    Knus Mette
    http://www.mettevinther.blogspot.com

    • Julie

      Ja, jeg er også rigtig glad for den.

      Ja, man ryster lidt på hånden, når man trykker “ansøg”. Men nu er det gjort, og det er en god følelse! (-:

      Hvor er du sød; jeg er glad for at du kunne lide interviewet, og særligt glad for, at du ville hjælpe mig!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *