MATCHENDE SÆT FRA MINIMUM

Minimum
Som jeg skrev tidligere er jeg i dag hoppet i mit nye sæt fra Minimum, og jeg synes ikke, at I skal snydes for et billede af sættet i brug (dog blot et simpelt iPhone-billede). Jeg har siddet hjemme foran computeren hele dagen og kæmpet med en eksamens-refleksionsopgave, som jeg desværre ikke nåede i hus med før min hjerne slog fra. Heldigvis er der lang tid til, at den skal afleveres, men jeg havde nu satset på at kunne sætte det sidste punktum i dag – det må dog vente og forhåbentligt blive sat én af de nærmeste dage. Jeg er ikke fan af, at have sådanne hængepartier hængende over hovedet. Men dét jeg ville frem til ved at sige, at jeg har siddet på min flade foran skærmen hele dagen, er, at sættet har været fuldstændig lige så afslappende og behageligt, som hvis jeg havde haft kedeligt hjemme-bag-vores-fire-lukkede-vægge-tøj på. Det er virkelig en fornøjelse med den type outfits. Kan I lide sættet? Jeg synes det er fantastisk!

Som sagt slog min hjerne fra for kort tid siden og jeg kunne mærke, at jeg ikke ville få skrevet ét eneste fornuftigt og klogt ord mere. Derfor har jeg nu lukket word-dokumentet og lagt opgavetankerne bag mig (jeg prøver i hvert fald), fordi nu står den inden længe på sushi og et afsnit af “Kurs mod fjerne kyster” med min kæreste mand. Jeg har netop bestilt og venter nu bare på, at Jesper kommer hjem fra sin løbetur, så vi kan gå hånd-i-hånd ned og hente lækkerierne. Har jeg sagt, at jeg elsker sushi? God aften, mænd (?) og kvinder.

Share

2 comments on “MATCHENDE SÆT FRA MINIMUM

  1. Kathrine Johansen
    12/04/2014 at 15:59

    Det er godt nok et smukt sæt, hold da helt op! :)

    Kig gerne forbi min blog, knus!
    http://kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk/

    • Julie
      13/04/2014 at 15:02

      Tusinde tak skal du have, Kathrine (: Jeg er også yderst glad for det.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *