OOTD: SOLGUL

OOTD


| T-shirt fra H&M | Shorts fra H&M | Sandaler fra Bianco | Solbriller købt i Companys Original |


Hej fra det sydfranske. Vi ankom i lørdags og her er akkurat så skønt, som jeg havde håbet. Mellem 32 og 35 grader, sol fra en skyfri himmel og bare dejligt. Vi har badet i floden hver eneste dag og jeg har tænkt mig at fortsætte dén stil resten af ferien. Det er fuldstændig fantastisk at blive kølet ned i varmen og det er jo ærligt talt den rene luksus at have en tyrkisblå flod til rådighed – dét skal udnyttes og nydes.

CAFÉBESØG & ET LET SOMMERLIGT OOTD

Livet i den lille franske bjerglandsby, hvori mine forældres hus ligger, er så charmerende og fyldt af ægte fransk stemning. Selvom jeg endnu ikke er god til det franske sprog bliver vi stille og roligt mere og mere integrerede i byen og vi udnytter alle de muligheder, som byen tilbyder. F.eks. er vi hyppige gæster på den lille lokale bar/café, og også i dag har vi været forbi og nydt en Gin & Tonic. Ofte bestiller jeg en Café Crème, som de virkelig formår at lave godt. Uhm. Vejen fra cafeen og hjem går igennem små hyggelige gader, hvor flere og flere af husene netop er blevet facade-renoveret. Det er så fint og jeg elsker de klare varme farver, som de sydfranske huse ofte har. Derfor blev Jesper sat til at skyde et par billeder af mit sommerlige ootd foran den facade-renoverede kirke. Jeg er helt vild med den solgule farve, som er så smuk og varm. Selvom tøjet er ganske let, kan jeg love jer for, at varmen næsten ikke tillader mig at være iført andet end bikini … hvilket jeg nu ikke klager over. Varmen er skøn!

I morgen går turen til Cap Ferrat, hvor vi skal vandre langs kysten og bade i små laguner langs Cap Ferrat. Jeg er sikker på, at det bliver en (varm og) smuk succes (:

Følg på Bloglovin’ | Følg på Instagram | Følg på Pinterest |

Share

6 comments on “OOTD: SOLGUL

  1. Nadia Kaplan
    27/07/2015 at 21:34

    Hvor er du fin og den nederdel er så yndig :)

    //www.neronoir.dk

  2. Blue ducklings
    28/07/2015 at 01:00

    Det lyder helt fantastisk, især der med floden hver dag.

    Knus http://www.blueducklings.wordpress.com

    • Julie Monberg
      28/07/2015 at 06:11

      Du kan tro, at det er skønt. Jeg nyder det så meget :)

  3. Jeanette h
    28/07/2015 at 09:20

    Hvor er det bare et fint billede Julie! Rigtig god ferie!

    • Julie Monberg
      28/07/2015 at 16:07

      Tak søde Jeanette. Jeg nyder ferien så meget :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *