PÅ KÆRESTETUR TIL CANNES

Cannes Cannes Cannes Cannes Cannes Cannes Cannes Cannes Cannes

God formiddag folkens. I forlængelse af indlægget “Hej DK & tanker fra en kommende førstegangsmor”, hvor jeg skrev om “frygten” for ikke at have nydt den sidste af vores ferier, hvor det “bare” er Jesper og jeg (og voksne generelt), til fulde, vil jeg lige dele en hulens masser stemningsbilleder fra vores kærestetur til Cannes. Fordi vi HAR nydt tosomheden på vores ferie, og vi er mere end klar til, at skulle tage vores lille datter med på ferieeventyr.

Cannes er en ultra ekstravagant by, hvor både Jespers og mine øjne blev lettere overstimuleret – Jesper faldt nærmest i svime over alle de vanvittige biler (vi så sågar en ruskindsbelagt Ferrari – køn var den altså ikke) og jeg blev draget af de mange smukke butiksvinduer. Selvfølgelig skulle jeg forbi Gucci og se lidt nærmere på de fantastiske (og populære) Dionysus-tasker, og jeg forelskede mig fuldstændig i den gule udgave med det smukke, smukke mønster. Et billede var, desværre, hvad det kunne blive til, og er nok også det tætteste, jeg kommer på at eje et eksemplar. Men det var en fryd for øjet at betragte den (:

SPIS ITALIENSK I CANNES

Efter at have gået op og ned langs promenaden trak vi ind af en sidegade, hvor vi fandt en hyggelig lille restaurant, La Libera, der serverede simple italienske retter. Jeg fik lasagne, som havde den lækreste tomatsmag, og Jesper fik pasta med grøn pesto og parmesan. For min gravide krop gjorde det rigtig godt med et lille hvil, og det var skønt med en masse vand, en kold Cola og god mad. Senere svingede vi forbi Zara, hvor jeg havde udset mig en jakke, jeg skulle prøve – den røg med hjem, og I får den at se inden længe. Jeg måtte selvfølgelig også lige en tur forbi babyafdelingen, men udvalget var desværre en smule skuffende, så jeg holdte mig til jakken.

Ovenpå lidt shopping afsluttede vi den varme dag i Cannes med en formidabel isvaffel. Aldrig har jeg smagt så god en chokoladeis, og jordbærisen var så forfriskende. Efter at have nydt isene slentrende hånd i hånd, hoppede vi ind i bilen, ud af det smalle, smalle p-hus, og kørte hjemad og ind i bjergene – væk fra ekstravagance og enorme menneskemængder. Dét at kunne trække sig tilbage fra de store og lettere hektiske kystbyer langs Middelhavet, og nyde det rolige liv i de sydfranske bjerglandsbyer, er noget af dét, jeg nyder allermest ved mine forældres hus i Sydfrankrig. Det er fedt, at kunne besøge kystbyerne for en enkelt dag, men så er jeg også mættet for en stund (:

Har I besøgt Cannes?

| Bloglovin’ | Facebook | Instagram Snapchat |

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *