ROSER & FRANSKE ANEMONER

Rose

Se lige den rose! Det er en slyngrose, der hedder ‘Alchymist’.

Anemone Anemone

Hvis der er noget, der kan gøre mig glad, så er det blomster. Blomster er så smukke og betagende, og jeg kan vitterligt stå og beundre dem i lang, lang tid og igen og igen. Hvordan kan naturen skabe noget, der er så elegant, farvestrålende og perfekt. Fordi ja, i mine øjne er der virkelig tale om perfektion.

Se lige de fine, fine blomster, der folder sig ud i vores have og i vores højbed lige nu. Jeg elsker blomster, så jeg fik lov til at fylde det ene af vores to højbede med blomsterknolde og nu begynder blomsterne stille og roligt at vise sig. Det er altså en fornøjelse. Jeg er derude og kigge flere gange om dagen – der sker nemlig hele tiden noget nyt og det er altså ret fascinerende at følge med i. Fra det ene øjeblik til det andet kan der vise sig en ny knop og før du får set dig om, står blomsten i fuld flor.

En stor del af de blomsterknolde, jeg har sat er georgineknolde. Georginer, eller dahlia som de også kaldes, er mine yndlingsblomster – for et ordensmenneske som jeg, er der noget vanvittigt tilfredsstillende over dén symmetri, der er i en georgines blomsterblade. De er så småt ved at folde sig ud i højbedet, men der er lidt vej igen. Selvom det sikkert går hurtigt, når først de er i gang. Men dem kan I glæde jer til at få at se en anden dag.

Alle blomsterne på billederne, undtagen rosen på øverste billede, er franske anemoner, og det er dem, der virkelig viser sig fra deres absolut smukkeste side netop nu. De skal nydes, fordi deres levetid virker en smule kort, måske fordi deres blomsterblade er så sarte. Jeg skriver “virker”, fordi jeg stadig er helt og aldeles ny i “havefaget” og derfor først nu er begyndt at lære. Jesper og jeg er sprunget ud i det med sætningen: “Nu prøver vi. Dét, der går godt, er godt, og dét der ikke gør, er også ok. Vi lærer af det og næste år ved vi lidt mere.”.

Hvilken blomst er din yndlingsblomst?

| Bloglovin’ | Facebook | Instagram Snapchat |

Anemone

Og se lige; der er altså også noget smukt over de franske anemoner, der er ved at afblomstre.

Anemone

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *