SYDFRANSK MARKEDSDAG OG MIN “FØRSTE” KAFFE

Sydfrankrig Sydfrankrig SydfrankrigSydfrankrig Sydfrankrig

I går var en rigtig fin dag. Hver onsdag er det markedsdag i nabolandsbyen, der ligger 1 minuts gang fra byen hvori mine forældres hus ligger. Og hver onsdag er det derfor et must, at vi bevæger os derover inden klokken slår tolv og markedsboderne pakkes sammen. Et fransk madmarked er noget særligt. Madmarkeder generelt er som oftest noget særligt. Og det her er ingen undtagelse. Selvom det er forholdsvis småt og udbuddet varierer, er det den rene fornøjelse at samle friske grøntsager og frugt fra grøntsagskasserne, der bugner med farvestrålende fristelser. Ofte køber vi en hulens masse. Vi kan simpelthen ikke lade være. Det ser så indbydende ud og smager alt sammen himmelsk. Den frugt og grønt, vi kan købe i Danmark, kan i dén grad pakke sammen, og det er altså altid trist at komme hjem til Danmark og stå foran de halvslatne grøntsager og usaftige frugter i supermarkederne. Og en endnu større skuffelse er det, når dén mad, man tilbereder derhjemme, kun smager af halvt så meget som maden, vi laver her i det sydfranske. Derfor nydes maden hernede med største velbehag og madlavning er altid et af feriens største omdrejningspunkter (: Haps!

Efter at have handlet på markedet og have fyldte grøntsagskasser under armene, smutter vi som regel forbi den lille lokale café, der ligger på den anden side af markedspladsen. Den café besøger vi dog ikke kun de dage, hvor der er marked. Nej, der kommer vi tit. Det er noget særligt at sidde og nyde en kop ét eller andet, mens det sydfranske landsbyliv “suser” forbi én. Selvom byen er drønhamrende lille, så er der altid noget at kigge på og altid nogen at sige “Bonjour” til – én kommer gående med friskbagte baguettes under armen, som han eller hun netop har købt ved det lille boulangerie, en anden sætter sig for en stund på kantstenen ved petanque-banerne og en tredje svinger en bulet bil ind til siden, sætter havariblinket til, drøner ind til café-mutter og får skænket én af dagens espressoer. Det sydfranske landsbyliv er et roligt liv, hvor der er tid til de små stunder. Sådan virker det i hvert fald, når man sidder dér med sin Café Crema i hånden og observerer menneskene. Og dét var netop, hvad der skete i går – jeg drak den første kop kaffe, en Café Crema, efter, jeg er blevet gravid. Før graviditeten drak jeg en del kaffe, men som kvalmen indtraf forsvandt lysten til kaffe nærmest fra den ene dag til den anden. Nu er jeg så småt begyndt at få lyst til den varme drik igen, men kun i meget begrænsede og milde mængder. I hvert fald nød jeg dén Café Crema, som jeg fik skænket efter gårsdagens markedsbesøg.

| Bloglovin’ | Facebook | Instagram Snapchat |

Share

3 comments on “SYDFRANSK MARKEDSDAG OG MIN “FØRSTE” KAFFE

  1. Lisbeth
    14/08/2016 at 21:02

    Hvor lyder det bare smukt! Det var lige præcis sådan et marked, jeg havde i tankerne, da vores guide fortalte om markedet i den smukke, lille havneby Puerto de Mogán hernede på Gran Canaria. Forestil dig skuffelsen, da markedet viste sig at minde mere om Det Gule i Prag end det hyggelige i Sydfrankrig. Æv! Men heldigvis var byen smuk for alle pengene :D

    Knus
    // http://www.moonlitmadness.dk

    • Julie Monberg
      16/08/2016 at 18:27

      Selvom det er småt, så er det nemlig smukt, og jeg elsker at tage på det marked. Det er så lokalt, autentisk og ikke mindst hamrende inspirerende – man får SÅ meget lyst til at lave lækker, god og sund mad!

      Ah, det lyder ikke heelt så fedt med det marked på Gran Canaria ;) Øv altså hvor ærgerligt! Kan godt forstå skuffelsen, hehe. Men det er altid noget, at byen i sig selv kunne opveje skuffelsen (: Der er bare heller ikke noget så fint, som små idylliske, sydlandske havnebyer.

  2. Simon Hansen
    25/08/2016 at 13:57

    Lidt vildt og anderledes. Fedt!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *