Tom Dixon

Jeg er én af de mange, der er fuldstændig betaget af den smukke Etch-lysestage fra Tom Dixon, og den anden dag kunne jeg ikke dy mig – den stod foran mig og den måtte med mig hjem. Jeg glædes hver gang jeg tænder fyrfadslyset i den, og nyder det hyggelige lys, den udsender, og den dejlige atmosfære, som den skaber. 

Lige nu har den fået en plads i vores kombinerede soveværelse og kontor. Vi manglede lidt hyggelig belysning i det rum, og derfor endte jeg med at stille den der. Men fordi min begejstring er så stor, så nærmest savner jeg den, når jeg sidder inde i stuen. Kender I den følelse? Man vil have de smukke ting netop dér, hvor man opholder sig. 

‘Heldigvis’ så bruger jeg størstedelen af min tid på kontoret i de her dage, da jeg skriver eksamensopgave. Jeg sætter virkelig pris på, at der er hyggeligt omkring mig, når jeg sidder og arbejder, og derfor skal lysestagen også beholde sin plads på kontoret (:

En lang snak om en lysestage – men den er noget særligt! Har I også investeret i den?
  • 0

    Overall Score

  • Reader Rating: 0 Votes

Share

You May Also Like