VORES DATTERS BABYSENG

Babyseng Babyseng Babyseng Babyseng

Det er 1. november, hvilket betyder, at vi nu har taget hul på dén måned, hvor vores datter bliver født. Det er altså ret vildt at tænke på! Hun kan faktisk komme, hvornår det skal være og derfor arbejder vi selvfølgelig på at få styr på de sidste ting herhjemme, inden hun melder sin ankomst. Det giver mig mere og mere ro for hver ting, vi kan sætte flueben ved. I går var det hendes lille babyseng, der kom på plads i vores soveværelse.

Det bliver virkelig virkeligt, at vi snart udvider familien med et lille nyt familiemedlem, når soveværelset nu rummer en yndig lille opredt babyseng. Og det er dejligt! Sengen er dén ting, jeg har glædet mig allermest til at få på plads, og nu står den der. Jeg bliver så varm indeni, når jeg kigger på det lille babysovehjørne.

EN BABYSENG MED EN HISTORIE

Tremmesengen er en seng, der har været i min mors familie de sidste 73 år. Min mormor var den første, der sov i sengen og jeg sov selvfølgelig også selv i den, da jeg var spæd. Den tanke elsker jeg og det gør bare sengen endnu finere, at den har den historie. Mine søde forældre påtog sig dén opgave at friske sengen op, og jeg synes simpelthen at resultatet er blevet så godt. Det er ikke til at se, at den har så mange år på bagen og at der har ligget så mange små babyer i den, som der har. Min far har malet sengen, lavet nye sidestykker og smurt hjulene, mens min mor har købt flot stof og syet “sengeranden”. Jeg er så glad for det flotte arbejde, de har lavet. Tak!

Det hvide sengetøj købte vi på Georg Jensen Damask-lagersalg for nogle måneder siden, uroen, der er fra Konges Sløjd, er en gave fra min veninde og kaninen er fra JellyCat. Det eneste, der mangler, før sengen er helt klar til vores datter, er et lagen.

Jeg glæder mig så meget til, at vores datter, som den første i fjerde generation, skal sove i sengen, lige ved siden af os <3

| Bloglovin’ | Facebook | Instagram Snapchat |

Babyseng Babyseng

Share

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *