Babyhulen,  Hverdag & eventyr

40+3 & STADIG GRAVID

Gravid

Den søde ventetid? Sød og sød, jo det er fantastisk dét, vi venter på, men det er også dét, der gør ventetiden en smule sur. Det er virkelig svært ikke at blive utålmodig, når det lille menneske, vi så gerne vil møde, lader vente på sig. Jeg havde termin i fredags og selvom jeg jo godt vidste, at der formegentligt ikke kom en baby på netop dén dag, så er der ét eller andet over dagen, som gør, at dagene efterfølgende føles noget nær uendelige. Terminsdagen er den dag, vi har ventet på de sidste ni måneder og den dag, vi har spejdet efter. Dagen kom og gik igen, og her er jeg – stadig top gravid – tre dage efter min termin.

EN DECEMBER JEG ALTID VIL HUSKE

Dagtimerne herhjemme, hvor Jesper er på arbejde, er lange, og jeg ser virkelig frem til at få ham hjem om eftermiddagen. Jeg ved, at han glæder sig mindst lige så meget til at komme hjem, som jeg glæder mig til at få ham hjem, og det er ikke just lyst, der driver ham om morgenen, når arbejdet kalder. Han tripper! Og jeg forstår ham så godt. Han går på barsel, når fødslen går i gang og starter først på job igen 1. januar. Jeg priser mig lykkelig for, at vi har en længere periode sammen herhjemme, når vores datter kommer til verden. Det giver mig virkelig ro at vide, at vi er fælles om den første tid, og at vi så oven i købet er så heldige at vores barsel ligger i december, vores yndlingsmåned, gør kun glæden større. Jeg er ikke naiv, og jeg ved, at den første tid bliver en omvæltning, der både bringer frustrationer, pres og uendelig kærlighed og glæde med sig, men jeg ved også, at denne december måned uanset hvad bliver den allerfineste og en december, jeg altid vil huske tilbage på som noget ganske særligt. Jeg glæder mig til dét, Jesper og jeg har foran os, og jeg glæder mig så meget til at blive en familie.

VI HOLDER I HÅND & VENTER PÅ VORES DATTER

Til trods for den nærmest uudholdelige ventetid, så forsøger vi at nyde den sidste tid, hvor vi bare er Jesper og Julie. Derfor var vi i går aftes i biografen og se “Fantastiske skabninger og hvor de findes” – det var virkelig rart at være afsted bare os to og nyde en god film, holde i hånd og spise alt for meget slik! Inden vi fik set os om var aftenen gået og vi var nogle timer tættere på mødet med vores datter. Og hvem ved, måske kommer hun i nat?

| Bloglovin’ | Facebook | Instagram Snapchat |

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *