Anbefalinger

Bloganbefaling

Source: Design and Form.
Godaften kære læsere. Jeg håber, at I har haft en god start på ugen. Så vidt jeg husker, er det første gang, at jeg laver en bloganbefaling her på bloggen – men den blog jeg er faldet over fortjener virkelig en anbefaling. Jeg vil så gerne dele den med jer, fordi jeg synes virkelig, at jeg har fundet et lille skattekammer. Bloggen hedder “Design and form” og er ikke moderelateret, men i stedet poster den svenske pige Emma, der står bag bloggen, interiørinspiration, minimalistiske, sjove og nemme DIY-projekter og egne skitser. Jeg blev helt opslugt, da jeg så bloggen første gang og kunne slet ikke stoppe med at bladre igennem siderne – alt hvad Emma poster er virkelig inspirerende, og hvis man ikke allerede ér kreativ, synes jeg nærmest, at man bliver kreativ ved at kigge på alle indlæggene med DIY-projekter – de er lige at gå til og resultaterne er simpelthen så fine og minimalistiske (lige efter min smag!). Jeg ved ikke om I allerede kender bloggen og om det bare er mig, der har haft lukkede øjne og først opdaget bloggen nu – men hvis I ikke kender den, synes jeg I skal gøre jer selv den tjeneste at klikke jer forbi siden. Gør det nu – lige her – I vil ikke fortryde det!

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *