Ferie,  Tankemylder

Dét at nyde det sydfranske

 photo Frankrig.jpg

Jeg nyder Frankrig! Og det er grunden til stilheden på bloggen. Vi har haft en masse gæster hernede, som jeg har brugt tiden med. Men de er alle igen vendt hjem til Danmark og den sidste uge hernede skal derfor foregå i ro og mag i selskab med min kæreste og mine forældre. Det er herligt, at vi stadig har en uge tilbage her, men alligevel synes jeg at tiden flyver alt for hurtigt afsted – jeg har lyst til at blive her længe endnu. Jeg vil derfor nyde den sidste uge i fulde drag; spise god mad, drikke drinks/iskaffe, læse gode bøger, være i godt selskab, grine, spise lækre is, nyde lyden af cikaderne, flodens brusen, en afkølende dukkert i det klare flodvand og solens varme. Jeg vil nyde det hele!

I går lavede Jesper og jeg en tre retters middag til hele flokken, der bestod af artiskokker til forret (en absolut favorit for mit vedkommende – særligt når de købes på det ugentlige madmarked og kvaliteten er i top), grillspyd fra slagteren med ovnbagte kartofler og en vandmelon/mozzarella-salat, og sidste min ikke mindst Crème Brûlée til dessert. Madlavning i det sydfranske er en udsøgt fornøjelse!

Jeg håber at I nyder sommeren i fulde drag! Hvad bruger I tiden på?

4 Comments

  • Julia

    Åh, det lyder helt fantastisk! Var i Sydfrankrig i maj måned og det var vidunderligt. Savner det nu lidt.

    clumsysilhouette.blogspot.dk

  • Lærke Hansen

    Ihh det lyder virkelig lækkert med den mad – fik du ikke taget billeder, så vi kan blive lidt mere misundelige? ;-) På fredag trapper jeg ned med det her arbejde, og det bliver virkelig godt, glæder mig helt forfærdelig, og især til at skulle afsted til Kreta. Så kommer den også til at stå på total afslapning!! Glæder mig til vi skal ses :-)

    • Julie

      Det var rigtig lækkert, men utroligt nok fik jeg ikke taget nogle billeder af maden – det er rigtig ærgerligt!
      Åh det lyder godt – det forstår jeg virkelig godt, at du glæder dig til! Det er dig vel undt, du fortjener det. Kreta bliver skønt for jer; I kan godt glæde jer, der er varmt! Meget varmt (-:
      Jeg glæder mig også rigtig meget til at vi skal ses!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *