Hverdag & eventyr,  Tankemylder

DET GLÆDER JEG MIG TIL I FEBRUAR

Februar

Hej til jer alle. Januar og februar har ofte tendens til at være nogle lidt triste måneder, hvor kroppen og sindet i høj grad begynder at længes efter solen og foråret. Sådan har jeg det i hvert fald. Derfor tænkte jeg, at det ville være en god idé, at sætte fokus på alle de ting, der rent faktisk er at glæde sig til i februar. Faktisk tror jeg, det er en god idé at lave en aftale med sig selv om, at man hver måned laver en liste over de ting, man kan se frem til i den kommende måned. Det kan da kun sprede glæde, at vide at der er en hel liste af ting at glæde sig til (: Også de små glæder har stor betydning, og de er lige så vigtige at sætte på sin liste, som de større ting.

Her kommer min liste over ting, jeg glæder mig til her i februar:

Jeg glæder mig til, at 3. sæson af “Kurs mod fjerne kyster” har premiere på tirsdag. Yndlingsserien!

Jeg glæder mig til, at skulle fejre en masse dejlige menneskers fødselsdage – min fars, min svigermors og to af mine veninders.

Jeg glæder mig til, at mit hår skal have en makeover, som jeg skrev om her. Nu er datoen fastsat, og jeg er både spændt og nervøs. Fortryder jeg det?

Jeg glæder mig til, at jeg skal på InDesign-kursus. Det er vidst meget klogt at lære det program ordentligt at kende.

Jeg glæder mig til, at håndværkerne, der går og renoverer lejligheden nedenunder, forhåbentligt snart er færdige med at larme.

Jeg glæder mig til, at skulle drikke et ingefærshot hver morgen i resten af februar måned. Find min opskrift på ingefærshots her.

Jeg glæder mig til, at jeg skal ud og drikke drinks med en masse søde piger fra min folkeskoleklasse.

Jeg glæder mig til, at Jesper og jeg skal ud og spise på valentinsdag. Vi ved endnu ikke hvor, vi skal spise, men en aften i hinandens selskab er altid en sikker vinder.

Jeg glæder mig til, at februar er slut og vi går ind i marts, der er forårsmåneden.

Jeg glæder mig til, at gå nogle lange ture, hvor jeg forhåbentligt kan mærke lidt varme fra solen i mit ansigt.

Jeg glæder mig til, at læse Jane Austens “Stolthed og fordom” – det vil jeg prioritere, at få gjort.

Jeg glæder mig til, at skulle dyrke yoga på min nye MANDUKA eKO Yogamåtte, som jeg fik ind af døren i går.

Jeg glæder mig til, at skulle drikke en masse gode kopper kaffe med Naturli’s Soyadrik med vanilje. Jeg fulgte de anbefalinger, I gav i forbindelse med indlægget her, og I har helt ret i, at netop dén variant smager dejligt. Tak for hjælpen!

Hvad glæder I jer til i februar måned?

Følg på Bloglovin’ | Følg på Facebook | Følg på Instagram |

3 Comments

  • Filmatiseret

    Uh, jeg glæder mig ligeså meget til Kurs mod fjerne kyster starter igen!
    Selvom havet skræmmer mig lidt, siger man da ikke nej til at følge Mikkel Behas sønner i bar overkrop ;)

    • Julie Monberg

      Det siger man nemlig ikke nej til! En fryd for øjet ;)

      Men derudover må jeg bare sige, at jeg simpelthen synes det program er SÅ fyldt med stemning, og man kan ikke undgå at blive i godt humør af at se udsendelserne. Man drømmer sig lidt væk for en stund, og det er fantastisk (:

  • Alice

    Jeg glæder mig til at opleve de første morgener, hvor lyset kommer frem, når jeg kører på job.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *