Ferie,  Hverdag & eventyr,  Tankemylder

DET GLÆDER JEG MIG TIL I MARTS

Godaften skønne kvinder. Er I klar til at se “Kurs mod fjerne kyster” lige om lidt? Jeg sidder allerede klar i sofaen. Sæsonstarten på “Kurs mod fjerne kyster” var nemlig én af de ting, jeg noterede på min liste over ting, jeg glædede mig til i februar, og heldigvis er der stadig en del afsnit tilbage af sæsonen, som vi kan nyde i marts. Lige som jeg startede februar måned med, at lave en liste over de ting, jeg glædede mig til i den nye måned, starter jeg nu marts måned med at gøre det samme. Jeg kan ret godt lide ideen om, at starte en måned med at sætte fokus på alle de ting, man kan glæde sig til – så kan det da kun blive en god måned. En måned er jo ofte fyldt med meget godt og jeg er sikker på, at det skaber glæde, at liste alle de ting, så man bliver ekstra bevidst om alt det gode, den nye måned har at byde på. Her kommer min “Det-glæder-jeg-mig-til-i-marts”-liste – en liste, der nok allerbedst beskrives som en senge-edition:

Jeg glædes over, at marts er forårets første måned.

Jeg glæder mig til, at jeg resten af denne uge skal lave takeover på @dkblogs’ Instagram. #enugeimitliv #følgminhverdag

Jeg glæder mig til, at min kæreste og jeg modtager vores nye – og virkelig tiltrængte – seng. Læs lidt om vores sengekøb i indlægget her.

Jeg glæder mig til, at vi skal hente vores nye kæmpestore dobbeltdyne på posthuset.

Jeg glæder mig til, at vi skal til Georg Jensen Damask-lagersalg og købe lækkert nyt sengetøj til den netop omtalte dyne. #prikkenoveriet

Jeg glæder mig til, at skulle sove den første nat i en ny og nyredt seng. Generelt glæder jeg mig bare til at vinke farvel til vores gamle og slidte seng. #luksusisoveværelset

Jeg glæder mig til, at min søde veninde og jeg skal se The Danish Girl på fredag.

Jeg glæder mig til, at temperaturen forhåbentligt begynder at stige og at foråret virkelig begynder at kunne mærkes.

Jeg glæder mig til, at jeg skal lave endnu flere sjove og fine ”videoer” med Boomerang-appen. #selfieboom

Jeg glæder mig til, at gå ind i foråret med min nye frisure.

Jeg glæder mig til, at skulle nyde god mad i godt venneselskab en del gange denne måned.

Jeg glæder mig til, at skulle se en del af min familie til fælles fødselsdagsfejring om små to uger.

Jeg glæder mig (sindssygt meget) til, at jeg skal tilbringe månedens sidste to uger i skønne og farverige Sydfrankrig.

Jeg glæder mig til, at skulle drikke Café Crème på den sydfranske nabobys lille café, og mærke den lokale sydfranske landsbystemning.

Hvad glæder I jer til i denne forårsmåned?

| Bloglovin’ | Facebook | Instagram Snapchat |

11 Comments

  • Lisbeth

    Lige meget hvor meget du glæder dig til dobbeltdynen, så burde du glæde dig dobbelt så meget! Det er virkelig en magisk opfindelse. Efter jeg selv skiftede over for et par år siden har jeg slet ikke kunne forstå folk med enkeltdyner, haha :D

    Jeg tror jeg glæder mig mest til påskeferien her i marts, haha. Jeg synes der er ret meget knald på for tiden, så det bliver godt med en lille ferie. Derudover glæder jeg mig faktisk til at komme ordentligt igang med mit BA-projekt, som stadig virker noget abstrakt. Og så håber jeg virkelig meget, at marts kommer til at betyde varme solstråler. Dem glæder jeg mig meget til at nyde! :)

    // http://www.moonlitmadness.dk

    • Julie Monberg

      Dobbeltdyner ER nemlig en magisk opfindelse, og denne nye er ikke min første. Jeg har, så længe jeg kan huske, haft en dobbeltdyne, og jeg kunne aldrig drømme om at købe en enkeltmandsdyne! (: Denne nye dyne er bare endnu større, med ekstra længde og bredde. Og for dælen hvor jeg glæder mig til endnu flere centimeter at kunne rulle mig ind i (:

      Det er nogle gode ting, du glæder dig til. Jeg kan godt forstå, at du glæder dig til at få ordentligt gang i din BA – opstartsfasen på sådanne opgaver/projekter er altid frustrerende og uoverskueligt, fordi de netop er så flyvske. Det er en ren lettelse, når den endelige retning begynder at vise dig. Held og lykke med det, Lisbeth (: Og husk så at nyde din påskeferie væk fra BA’en – et afbræk kan ofte føre til helt gode tanker om et projekt, og på den måde være en stor hjælp.

  • Line

    Skøn liste og skønt indlæg. Jeg brygger på samme slags indlæg, kladden er snart færdigskrevet, som udkommer i aften. Så tak for inspiration :-) Og glæd dig til dobbeltdyne – jeg knuselsker i hvert fald vores!

    /Line

    • Julie Monberg

      Det er skønt at høre, at jeg kan inspirere (: Jeg glæder mig til at se din liste over ting, du glæder dig til i marts.

      Du kan tro, jeg glæder mig. Jeg er kæmpefan af dobbeltdyner, og at vi nu får én med ekstra længde og bredde er jeg temmelig begejstret over ;) Yay!

      • Line

        Vi har haft dobbeltdyne i de mere end 8 år ud af de 10, vi snart har været sammen. Forrige jul fik jeg en ny dyne af manden i gave – netop en med ekstra længde og bredde. Jeg er vild med den! Det er mere reglen end undtagelsen, at jeg lave ren rullepølse inde på sofaen om aftenen og pakker mig helt ind i den :-)

        Jeg synes, det kan være lidt svært at finde sengetøj i den rigtige størrelse. Men H&M fører noget til den størrelse dyne, som vi har (240*220), og jeg har lige fået dette i fødselsdagsgave: http://www.hm.com/dk/product/37264?article=37264-A

        /Line

        • Julie Monberg

          Skønt med en ny dyne – med ekstra længe – i julegave! Det er altså en god ting at få (: Hehe ja, der er ikke noget bedre end at rulle sig ind i en stor dyne – det er ren afslapning!

          Det ser rigtig dejligt ud, det sengetøj du har fået i fødselsdagsgave. Jeg ved at IKEA også forhandler sengetøj i den store størrelse, så der kan du også prøve at kigge. Der kan man i hvert fald få sengetøj til en vanvittigt fornuftig pris (:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *