Ferie,  Morgenmad,  Tankemylder

Du skønne Frankrig

Jeg nyder Frankrig i fulde drag og nyder at suge den franske stemning til mig. Min mor og jeg er netop kommet hjem efter et besøg hos den lokale købmand, bager og slagter. Huset er beliggende i en lillebitte bjerglandsby, der er fyldt med lokal fransk stemning og atmosfære – det er livsbekræftende og intet mindre end herligt. Hos den lokale købmand købte vi en kæmpe vindrueklase, som jeg var nødt til at tage et hav af billeder af – den ser så indbydende ud, og en klase af den kvalitet vil man aldrig nogensinde kunne købe i Danmark, og da slet ikke i en lillebitte købmandsbutik. Det er én af de ting jeg elsker ved Frankrig – råvarerne er fantastiske, og selv i en lille by er råvarerne perfekte og indbydende! De små landsbyer i Frankrig er helt særlige og jeg elsker alt herved. Alligevel er dét at Nice ligger en god halv times kørsel herfra fantastisk – dét at der er mulighed for at snuse til både den lokale og storbyens stemning, kvaliteter og charme er fabelagtigt! I eftermiddag vender min kæreste og jeg snuden mod Nice og skal tilbringe eftermiddagen og aftenen derinde – jeg ser virkelig frem til at lure i både Zara, Sephora og COS-afdelingen i stormagasinet Lafayette, mærke stemningen i de små gader i den gamle bydel af Nice, spise en lækker aftenmenu til overskuelige penge, drikke en kop kaffe på en fortovscafé og se den azurblå kyst. Ja, jeg elsker Frankrig! 

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *