Anbefalinger,  Ansigt & hud,  Hår & negle,  Skønhed,  Tankemylder

EN APP, DU BØR KENDE // KEMILUPPEN

Kemiluppen

Jeg vil lige tippe jer om en app, som min veninde tippede mig om for noget tid siden – nemlig Kemiluppen, der er udgivet af Forbrugerrådet Tænk Kemi. App’en er gratis, og hvis du går bare lidt op i, hvad du putter i hovedet og på kroppen generelt, så er det altså virkelig en app, der er værd at have ved hånden.

App’en er drønhamrende simpel, og kan hjælpe dig med at vælge og fravælge produkter, der er henholdsvis gode og knapt så gode. Ved at scanne stregkoden på et kosmetik- eller plejeprodukt, så fortæller app’en dig – på baggrund af produktets ingrediensliste – om produktet er et godt eller dårligt produkt for dig og din krop. App’en kan altså både bruges til at få sandheden om de produkter, du lige pt har stående i dit skab, eller som en guidende hånd, når du står i Matas eller et andet sted og skal købe et nyt produkt, og gerne vil tage et godt og sundt valg.

ET PAR OVERRASKENDE SANDHEDER

Min kæreste og jeg blev nærmest helt bidt af det, da vi begyndte at scanne vores produkter. Og vi fik også nogle overraskende sandheder at vide. F.eks. troede vi, at Sanex Dermo Protector Minerals-deodoranten var et nogenlunde valg … måske er vi bare uvidende? Men vi blev altså lidt overraskede. Sidenhen har jeg derfor købt Neutrals Antiperspirant Roll-On-deodorant, som er et godt valg. Nedenfor har jeg scannet otte af de produkter, der står i mit skab, for at I kan få en fornemmelse for hvordan app’en virker. Kiehl’s Ultra Facial Cleanser troede jeg egentlig også var et ok produkt, men det indeholder åbenbart nogle stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Ikke just betryggende når jeg er ultra hormonpåvirkelig. Yiks!

Kemiluppen


| 1. Derma Eco Woman 24H-ansigtscreme | 2. Neutral Antiperspirant Roll-On-deodorant | 3. Sanex Dermo Protector Minerals-deodorant | 4. Nivea Lip Butter Rasperry Rose |


Kemiluppen


| 5. Kiehl’s Ultra Facial Cleanser | 6. Garnier Micellar Cleansing Water | 7. Matas Dry Shampoo | 8. Wella SP luxeoil |


App’en er forholdsvis ny og under konstant udvikling. Derfor er det heller ikke alle produkter, I kan finde med app’en endnu. Derudover er det heller ikke alle produkter, der har en stregkode på sig (noglegange sidder den kun på emballagen, som jo ofte hurtigt smides ud), men i de tilfælde er der altså stadig en chance for, at I kan finde produkterne i app’en. I kan nemlig søge på produkter under “Kategorier”. F.eks. har den hypede gule Carmex-læbepomade ingen stregkode på selve produktet, men produktet kan findes under “Ansigtspleje” > “Læbepomade”.

SKAL JERES PROUDKTER SCANNES?

De seneste år – eller nok nærmere det seneste år – er jeg begyndt at tænke mere og mere over, hvad jeg udsætter min krop for. Og sådan fornemmer jeg, at der efterhånden er flere og flere, der f.eks. tænker en ekstra gang og muligvis tjekker ingredienslisten, inden de køber et produkt. Derfor tænkte jeg, at I formegentligt er en del, der vil synes om app’en, hvis ikke I allerede kender den. Har I fået lyst til at tjekke jeres kosmetik- og plejeprodukter med app’en? Download app’en til iPhone her og til Andorid her.

Tænker I over om de produkter, I anvender er gode eller knapt så gode for jer og jeres krop? Del endelig jeres tanker om emnet.

| Bloglovin’ | Facebook | Instagram Snapchat |

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *