Babyhulen,  Hverdag & eventyr

EN POSITIV GRAVIDITETSTEST

Gravid

Lykkelig og gravid 16+5

I går var det ét år siden, at Jesper og jeg stod og kiggede på en positiv graviditetstest en søndag aften – wauw. Dagen efter – dvs. i dag for præcis ét år siden – skrev jeg dét her skriv, som jeg flere gange det seneste år har overvejet at dele med jer – jeg har dog været i tvivl om, om det skulle deles. Men nu har jeg besluttet mig for, at det skal det selvfølgelig. Det er et af de fineste minder i mit liv og dén oplevelse det var, at stå med en positiv graviditetstest i hånden har jeg lyst til at dele med jer.


Det er stadig meget uvirkeligt, og jeg har stadig svært ved at tro på det. Svært ved at tro på, at det skulle gå så let. Som den hypokonder, jeg indimellem er, var jeg overbevist om, at jeg ikke kunne blive gravid. Eller i hvert fald, at det ville blive svært for os. Men i går aftes stod jeg og stirrede på en positiv graviditetstest. Mere præcist tre styks. Dog med svagt rosa streger. Men ikke desto mindre streger i det ”positive felt”.

I dag er det den 14. marts 2016 og ifølge app’en ”Clue” skulle jeg havde haft min menstruation omkring d. 7.-8. marts. Altså for en uge siden. Min cyklus har aldrig været 100 procent regelmæssig og i mit hoved var forklaringen, at den som ofte bare var lidt forsinket, at februar var en kort måned og at min psyke, der var og er ret påvirket af, at jeg meget gerne vil være mor, og gøre Jesper til far, men tvivler (tvivlede) på, at det er (var) muligt, spillede cyklussen et puds. Jeg tog dog alligevel en test i fredags (d. 11.), og den var negativ – selvom det var forventeligt fremkaldte resultatet alligevel en smule ærgrelse, og understøttede jo bare min forestilling om, at vi helt sikkert ikke kunne blive forældre på normal vis. Men omvendt råbte min fornuft også højt om, at det nærmest kunne beskrives som et mirakel, hvis en graviditet lykkedes for os i første forsøg. Særligt med dét in mente, at jeg aldrig (bortset fra 3 måneder for mange år siden) har taget p-piller, og det derfor måske mere er held end forstand, at jeg ikke er blevet gravid ved et uheld i årenes løb.

Vi har i lang tid været klar til at skulle være forældre. Og ønsket har været og er stort. Men der har været en hel del praktiske ting, der skulle på plads – blandt andet nogle vaccinationer, jeg skulle have, inden eventuel graviditet, fordi vi skal på en længere rejse til sommer (dén rejse har vi dog alligevel til gode – læs hvorfor her). Men d. 21. februar fik jeg den sidste vaccine. Og hvis jeg skal tro på graviditetstestene og de to streger, så er jeg på mirakuløsvis allerede gravid!

I går eftermiddags kom vi hjem fra mine forældre, og Jesper sagde, at jeg lige burde tage en test. Jeg synes ikke helt det var nødvendigt, fordi jeg havde følelsen af, at min menstruation var lige på trapperne (sådan havde jeg – sjovt nok – haft det i cirka halvanden uge) – måske var det også mest fordi, jeg ville beskytte mig selv; jeg havde ikke lyst til at skulle kigge på en negativ test igen. Men jeg tog den, og da jeg kiggede på den første gang efter cirka 2-3 minutter, var der én streg … som forventet. Jeg sagde til Jesper: ”Skat, der er altså kun én streg.”. Ganske kort tid efter kiggede jeg igen og en svagt rosa streg begyndte at komme til syne i det positive felt, og jeg sagde: ”Skaaat, det er altså som om, at der er ved at komme én streg mere … men den er meget utydelig. Det er sikkert bare fordi, der er gået for lang tid og den bliver misvisende.”. Efterfølgende fortalte Jesper mig, at han havde ”forberedt” sig på, at jeg ville ”kalde” på ham igen med beskeden om, at der var en ekstra streg. Som om han kunne forudsige det.

Jeg tog en test mere, hvor vi satte en timer på fem minutter. Jeg kravlede op under dynen til Jesper og så på hvordan de fem minutter sneglede sig afsted, og sagde: ”Jeg tror altså ikke, der er noget, at se på den.”. De fem minutter gik og jeg skyndte mig ud på badeværelset for at aflæse resultatet – der var igen en svagt lyserød streg. Jeg sagde til Jesper: ”Kan det virkelig være rigtigt? … Tror du virkelig, det er rigtigt?”. Jeg kunne simpelthen ikke tro det! Jeg tog en tredje test, hvor vi holdte øje med, hvor hurtigt den svage rosa streg begyndte at vise sig – det skete efter tre minutter, og Jesper sagde: ”Jeg tror altså, at den er god nok, skat. Jeg tror, du er gravid.”. Mine øjne begyndte at blive blanke og jeg kunne knapt nok stå stille. Jeg var helt rundt på gulvet – forvirret, glad, usikker på om testene virkelig talte sandt, og mest af alt fuldstændig lykkelig. Vi storsmilede, kyssede, krammede og var og er overvældede. Det er vores største ønske og vi føler os 100 procent klar. På den måde har den nødvendige praktiske ventetid været givet godt ud, fordi der er ingen tvivl, kun glæde. Jeg spurgte Jesper, hvad han tænkte, og han svarede: ”Jeg er bare helt vildt glad. Og så er jeg så stolt af dig.”, jeg sagde: ”Jeg er stolt af os.”, og han svarede: ”Du er så sej – jeg har ”bare” sparket bolden over til dig, nu er det dig, der dribler med den.” – han er jo glad for fodbold, og den kommentar varmede dybt ind i hjertet. Vi er og bliver gode. Nu skal den lykkelige nyhed bare gå op for os.

Dén søndag aften, var noget ganske særligt! Vi fejrede med et afsnit af Kurs mod fjerne kyster og sushi – fra et ordentligt sted og uden tun. Gode tanker kørte – og kører – rundt i mit hoved og jeg sov knapt nok i nat. Det tvivler jeg også på, at jeg kommer til at gøre i nat. Tidligt i morges – inden Jesper kørte afsted mod lufthavnen kl. 04:30 for, at skulle tilbringe to dage i Frankfurt – tog jeg endnu en test, og den var god nok; positiv. Han blev sendt afsted mod Frankfurt med et ordentligt kys, og var savnet allerede inden, han gik ud af døren.

Aldrig har jeg været så glad for tanken om ikke at skulle nyde Gin & Tonics eller rødvin i lang, lang tid. Pludseligt virker tanken om en alkoholfri drink og friskpresset juice, som det naturlige og selvsagte førstevalg.

App’en ”Gravid – uge for uge” fortæller mig, at jeg er 5 uger henne og at min terminsdato er den 14. november 2016 (jeg endte med at have termin den 18. november) – du bliver et ønsket og elsket novemberbarn (Frida blev født den 1. december og blev et decemberbarn).

Til sidst vil jeg minde mig selv om, at denne her oplevelse er et sandt bevis på, at man skal pakke frygten væk og lade de gode tanker komme i fokus – selvfølgelig kunne jeg blive gravid (jeg vil dog lige tilføje, at jeg godt ved, at en graviditet ikke er en selvfølge, og at jeg hver dag føler mig så taknemmelig).


Hvordan opdagede de af jer, der er mødre eller kommende mødre, at I var gravide? Jeg vil elske at høre jeres historier. Fordi kan vi ikke godt blive enige om, at det er en vild, vild følelse at teste positivt på en graviditetstest? <3

| Bloglovin’ | Facebook | Instagram Snapchat |

Gravid Gravid

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *