EN THYCO BRAHE MORGEN

Flora krus

Kan I huske dét, jeg skrev for få dage siden om, at jeg håbede på, at vi nu gik en periode imøde, hvor både Jesper, Frida og jeg var friske og fulde af energi? Den periode var meget, meget kort.

I nat kastede Frida op. En ret voldsom omgang, selvom hun er sej vores lille pige. Men det er første gang, vi oplever det og det gør måske oplevelsen lidt mere træls. Hun har heldigvis ikke kastet op siden og jeg krydser fingre for, at det var en engangsforestilling. Men hun har det ikke godt. Igen. Det er frustrerende. Mest af alt fordi jeg synes, det er synd for Frida, at hun skal være så ramt.

Hun er hjemme i dag. Det skulle hun være under alle omstændigheder, fordi hendes dagplejemor skal på kursus. Så det er heldigvis meget passende. Men sikke en morgen. Opkast efterfulgt af dårlig mave og mange bleskift. En lille pige der i udgangspunktet ikke rigtig vil hverken spise eller drikke. Heldigvis fik hun alligevel lidt havregrød ned til sidst.

Kaffe er min ven her til morgen og jeg har formået at lave to kopper, der begge nåede at blive kolde. Den sidste ville jeg drikke, imens jeg gav Frida en lille flaske, så hun kunne få noget væske. Jeg nåede da også at tage en slurk eller tre, inden den blev toppet med porcelænsskår. Frida har glassutteflasker og de kan altså godt ødelægge hanken på et Flora-krus fra Royal Copenhagen, hvis de bliver fyret ned fra sofabordet og lander med høj fart lige direkte på hanken.

Frida ville selvfølgelig have fat i skårene, som lå i mit skød og som jeg hurtigt forsøgte at samle op med den ene hånd, mens jeg med den anden febrilsk forsøgte at holde en meget insisterende Frida på afstand. Jeg fik bakset hende op i sin stol med den ene arm og hevet støvsugeren frem med den anden. Og så var alt jo godt igen, bortset fra det ødelagte krus. Men heldigvis kan jeg jo formegentlig gøre brug af Royal Copenhagens brudgaranti.

På det her tidspunkt var klokken ikke meget mere end 08:00. Nu har Frida sovet en times tid og jeg krydser fingre for, at resten af dagen bliver knapt så Tycho Brahe-præget og at jeg kan tage en lidt mere frisk pige op ad barnevognen, når hun vågner ♡ I hvert fald har jeg lige drukket en varm op kaffe!

Hvordan har jeres morgen været og har I fået morgenens første varme kop kaffe?

| Bloglovin’ | Facebook | Instagram Snapchat |

Share

2 comments on “EN THYCO BRAHE MORGEN

  1. Camilla
    21/11/2017 at 16:41

    Åh sikke dog en morgen Julie! Håber din dag er nået at blive blot en smule bedre (:

  2. Camilla Askholm
    21/11/2017 at 21:13

    Øv Julle, håber jeres dag blev bedre :) tænkte at ringe og sludre fredag efter frokost hvis du har tid? :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *