Hverdag & eventyr,  Tankemylder

ENDELIG ER DET JUL

Royal Copenhagen

Glædelig 1. december, kære læsere. Det var en fornøjelse at vågne op i dag og vide at nu er julen her. Jeg har glædet mig! Jeg startede dagen med at tænde for Go’ morgen Danmark for også at mærke julestemningen i Go’ morgen Danmark-studiet. Og så fandt jeg mit julestel fra Royal Copenhagen frem – yay. Så er det jul! Og min kaffe smagte altså bare lige lidt bedre her til morgen, fordi den blev drukket af én af de fine julekopper. Jeg har simpelthen sommerfugle i maven over, at julen endelig er her – december er min absolutte yndlingsmåned, og I kan læse om de ting, jeg glæder mig til i december lige her.

ÅRETS JULEKALENDRE

Min kæreste og jeg har aftalt, at vi i aften skal markere julen og forkæle os selv med flæskesteg og rødkålssalat. Haps! Det bliver altså ikke værst. Og så glæder jeg mig i den grad til at skulle se de første afsnit af julekalendre i fjernsynet. Jeg tror, at jeg er nødt til både at følge med i Nissebanden, Absalons Hemmelighed og Juleønsket. Jeg tvivler på, at jeg nogensinde bliver voksen på dét punkt, og det er vel også okay? (: Hvilke julekalendre skal I følge med i i december?

OBS! Husk at deltage i adventskalenderen – den første låge er åben, og I kan vinde livsstils- og indretningsbogen The Kinfolk Home. Deltag lige her.

Følg på Bloglovin’ | Følg på Facebook | Følg på Instagram |

Himmel

[ I morges stod jeg op til den fineste himmel, der var blå og lyserød og fyldt med flere hundrede fugle ]

6 Comments

    • Julie Monberg

      Det er godt at høre, at jeg ikke er den eneste, der vil hygge mig med at følge med i årets julekalendre!

      Også glædelig 1. december til dig, Kathrine (:

  • Alice

    Det med at forblive barn er mega vigtigt. Jeg ser det som en måde at kunne glæde sig over ting.

  • Ida

    December er virkelig bare den hyggeligste måned, ser også frem til den hver år (på trods af den også er fyldt med eksamener) Haha, bliver så glad for, at jeg ikke er den eneste, som ser julekalender. Tror også jeg bliver nød til at se dem alle tre :0)

    • Julie Monberg

      Min december måned er også den første uden eksaminer i lang, lang tid – til gengæld er den præget af jobsøgning. Hehe, jeg bliver også virkelig glad over at høre, at jeg ikke er den eneste voksne person, der ser julekalendre. Yay, så er det december!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *