Hverdag & eventyr

ET ÅR ER GÅET

Det er virkelig sommer i vores have lige nu. Buskene og træerne blomstrer på skift og brumbasserne har travlt.

Et år er der gået. Lige knap. Bloggen har stået stille i et år. Hold nu op. Det tror jeg aldrig, er sket før. Eller det ér ikke sket før.

Hvis I har fulgt lidt med på Instagram, så ved I, at jeg er jobsøgende (igen) på eget initiativ. Jeg valgte at sige mit job op, fordi det ikke var det rette sted for mig. Jeg var sygemeldt i en periode og var nødt til at trække stikket. Heldigvis fik jeg gjort det i tide.

Men det betyder, at jeg har fået lidt mere tid i hverdagen. Og jeg har fået lyst til at starte bloggen op igen. Så her får I det første “hej” i lige godt et år. Det føles godt og jeg håber virkelig, at der stadig er nogen, der har lyst til at følge med. Der er helt sikkert, og ganske forståeligt, nogen, der er faldet fra, men måske kommer der også løbende nye til. Det krydser jeg fingre for. Hvor ville det være hyggeligt!

Bloggen trænger til en “overhaling” og jeg har brugt formiddagen i dag på at få ryddet lidt op i alle billederne. Få slettet dem, der ikke bliver brugt og generelt få lidt orden i sagerne. Det betyder også at bloggen allerede nu ser lidt skør ud, fordi jeg har smidt et par layout-elementer i papirkurven, som jeg simpelthen ikke havde lyst til at kigge på længere (blandt andet headeren). Jeg har lyst til at optimere på layoutet og strukturere i nye – mere overskuelige – kategorier. Det er en længere proces, men stille og roligt skal der nok komme styr på det herinde.

Giv lyd, hvis I stadig læser med? Og smid allerede nu hellere end gerne ønsker til indlæg (:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *