
Et storslået og farvefyldt Nice
Langt om længe kommer der her et indlæg fyldt med fransk stemning. Jeg er heldigvis ved at være ovenpå igen og vi kunne i går tage en tur til Nice. Vi tilbragte hele dagen der, og det var intet mindre end en fantastisk dag. Julebelysningen var overvældende og stod i stærk kontrast til palmerne og det smukke klare vejr – en oplevelse jeg ikke ville være foruden! Jeg tog omkring firehundrede billeder – simpelthen fordi alt var så smukt, iøjnefaldende og prangende. Hvad jeg ikke har vist billeder af (desværre kan jeg jo ikke vise jer alle firehundrede billeder, selvom jeg gerne ville!), er, at der midt i det hele var en skøjtebane, hvor folk skøjtede, som i en anden kærlighedsfilm. Det var hele vejen igennem en dag fyldt med stemning, atmosfære, glæde, hygge og smukke omgivelser. Selvom vi efterhånden har været i Nice et hav af gange, blev vi fyldte med nye og overvældende indtryk, som gjorde, at vi alle måtte smide os i sengen, da vi igen var hjemme omkring klokken tyve. Gid at dagen alligevel ville have varet ved! Heldigvis har jeg alle de fantastiske billeder, som jeg kan mindes dagen ved hjælp af. Jeg håber, at I synes om stemningsbillederne og at I ikke synes indlægget er for billedtungt! I øvrigt kan jeg fortælle, at der inden længe kommer et særligt indlæg med dét kæmpestore pariserhjul, som var opstillet midt i halt hurlumhejet. Det var så fint, at jeg på ingen måde kunne stoppe med at fotografere det – derfor fortjener netop dét et særligt indlæg. Godnat til jer alle – vi blogges i morgen (nej hov, senere i dag må det være – undskylder det sene indlæg!) på årets sidste dag. Tænk at vi snart kan sige velkommen til år 2013!
10 Comments
Lullumut
Hold fast nogle smukke billeder. Wauw. Hvem kunne ikke godt bruge sådan en tur lige nu. Glæder mig til at se dem med det store pariserhjul. Og dejligt det går bedre.
Julie
Tusinde tak! Jeg kunne også godt bruge en uge mere hernede, hehe ;-) Synes det er en smule hårdt at skulle hjem til gråvejr! Ja, det er rigtig dejligt at jeg er ved at være tiptop igen!
Emma
Jeg er fuldkommen blæst bagover af de smukke billeder her! Hvilket kamera har du brugt til disse billeder? Og efterredigerer du billederne eller hvordan? Oooog GODT NYTÅR Julie! :-)
Julie
Hvor er du sød – mange tak, Emma. Jeg bruger et Nikon D90 med et Nikon DX AF-S NIKKOR 35mm 1:1.8G objektiv (: Jeg redigerer billederne en smule i noget så simpelt som iPhoto. Tusinde tak; også rigtig godt nytår til dig.
A + K = ♥
Lækre billeder – savner helt sommer, sol og charterferier (:
– Anne
Julie
Mange tak (-: Ja, ikke? Jeg kunne også godt bruge en uge mere!
Christine Bonde
Det er de smukkeste billeder du nogensinde har lagt op på bloggen!
Julie
Synes du? Hvor er du altså sød – tusinde, tusinde tak.
Simone Angelbo
Virkelig smukke billeder!
Julie
Tusinde tak – jeg bliver også helt i godt humør, når jeg ser på dem (-: