FRIDAS FØRSTE JULEKJOLE

GRO kjole GRO kjole

I morges vågnede vi igen til en snedækket have og store snefnug, der dalede ned fra himlen. Snevejr gør mig glad. Det er jo så smukt og ganske særligt, når nu det ikke sker så tit her i Danmark. Desværre er sneen allerede ved at smelte igen, så det er vidst ikke lang tid, det får lov til at ligge. Men jeg nyder det så længe, det varer. Har I fået sne i løbet af natten?

Sidste år på juleaften var Frida kun 24 dage gammel og jeg havde derfor ikke købt en julekjole til hende. Men i år er hun ét år ældre og forhåbentligt lidt mere vågen i løbet af eftermiddagen og aftenen. Så i år skal hun have en ægte julekjole … synes hendes mor. Der er bare noget særligt over en julekjole, ikke?

Jeg synes faktisk det har været lidt svært at finde en kjole, som jeg synes, vil være fin til hende. Først bestilte jeg dén her fra Petit by Sofie Schnoor (affiliatelink), men da den kom frem virkede den slet ikke rigtig. Så jeg sendte den hurtigt retur. Til gengæld lancerede GRO den fineste guldprikkede serie (affiliatelink). Og dér iblandt var Fridas julekjole. Den er smuk, julet, blød og behagelig, og så er den navy, som er en virkelig fin farve til Frida.

Hun aner jo ikke, at hun skal have den på juleaften og hun er sikkert bedøvende ligeglad. Men det er hendes mor ikke og jeg glæder mig til at iføre hende hendes første julekjole. Og jeg tror nu faktisk, at hun kommer til at synes, at guldpletterne er meget spændende ♡

Har du købt særligt juletøj til dine børn? Eller til dig selv måske? Hvis du mangler inspiration til en flot julekjole til dig selv, så kan jeg anbefale dig at kigge forbi det her indlæg, hvor jeg har samlet 19 smukke julekjoler.

Indlægget indeholder affiliatelinks

| Bloglovin’ | Facebook | Instagram Snapchat |

GRO kjole GRO kjole

Share

4 comments on “FRIDAS FØRSTE JULEKJOLE

  1. Emilie
    14/12/2017 at 20:36

    Sikke en sød kjole, og hvor bliver hun bare fin! :-)

    • Julie Monberg
      15/12/2017 at 07:28

      Tak Emilie. Ja, det er jeg også sikker på, at hun bliver (:

  2. VenterPaaVinBlog
    19/12/2017 at 13:41

    Hvor er den fin – den kunne jeg da godt tænke mig i en str. M :D

    – A

    • Julie Monberg
      19/12/2017 at 13:42

      Hehe ja, ikke? Den er nemlig rigtig, rigtig fin <3

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.