Ferie,  Nye køb,  Shopping,  Tankemylder

H&M: Basiskøb

Hej til jer alle. Jeg har den sidste uge været aldeles fraværende her på bloggen – det beklager jeg, men nu er jeg tilbage. Fraværet skyldes, at jeg bevidst har taget en lille uges “blogpause” og fokuseret på blandt andet min lillebrors studenteruge (jeg er en meget stolt storesøster) og generel kvalitetstid med min familie. Min lillebror er blevet fejret i fulde drag og jeg er simpelthen så glad på hans vegne. Jeg tænker tilbage på min egen studentertid, som noget helt særligt – en tid hvor man føler frihed, glæde og lettelse. Jeg bliver glad, når jeg ser de mange glade studenter med huerne på hovedet og jeg nød at være en del af min lillebror og hans klasses studenterkørsel i den halve time de tilbragte hos mine forældre. Jeg kan fortælle jer, at jeg aldrig har set så mange nøgne studenter samlet på ét sted – til trods for regn og kulde hoppede over halvdelen af studenterne i mine forældres pool (med studenterhuerne på, selvfølgelig), og det var et syn jeg aldrig vil glemme. Øllene stod langs poolkanten og der blev lavet bomber i stor stil – hold fast hvor var det sjovt og stemningen var jo fantastisk! Er I selv blevet studenter, eller har I fejret søskende, der er blevet studenter? 
Nu til noget helt andet! Om en uge rejser jeg afsted til syden for at tilbringe en måned i varmen. Jeg glæder mig virkelig meget. Det bliver skønt at komme væk fra det danske vejr, der på ingen måde viser sig fra sin gode side (føj, Danmark kom nu ind i kampen!), mærke varmen og for alvor føle feriestemningen. Jeg har netop bestilt lidt basissommertøj fra H&M – det er virkelig tiltrængt, og jeg håber meget, at jeg når at modtage det inden vi rejser afsted på søndag! Det gik op for mig, at min garderobe ikke ligefrem indeholder sommertøj og dét må jo være den absolutte bedste undskyldning for at bruge lidt penge?! Alligevel er det begrænset hvor meget sommertøj jeg skal bruge penge på, da vi rejser med håndbagage og derfor skal pakke light! Den første uge skal vi tilbringe på Kreta med min kærestes familie, hvorefter vi rejser videre til Sydfrankrig, hvor vi skal tilbringe tre uger blandt andet med mine forældre. Mine forældre kører til Frankrig og jeg satser på at sende en ekstra lille taske med dem, fordi lidt ekstra tøj vil være dejligt. Jeg glæder mig og jeg tror endnu ikke helt det er gået op for mig, at vi lige om lidt rejser væk fra Danmark og har fire fantastiske uger foran os – uger, der bliver fyldt med godt selskab, god mad, solens varme, drinks, flotte landskaber, svømmeture i havet/floden/poolen og meget mere. Hvor skal I tilbringe jeres sommer?
Den næste tid vil der ske lidt ændringer rent layoutmæssigt på bloggen, og jeg håber, at I bærer over med eventuelle kiksede og fejlprægede layoutopstillinger. Det skal være skidt, før det kan blive godt!

2 Comments

  • Ida / Fashionlab

    Min svigerinde er også blevet student i år og meget af ugen er gået med at fejre hende – Både på selve dagen, til studentergilde og på vognturen! For ligesom dig nød jeg også at være der, da de mange nyudklækkede og glade studenter var forbi :)

    Hvor lyder det skønt med fire ugers ferie, det med travel light lyder knap så skønt :)
    Mit fly mod Vietnam afgår i morgen men af familiære årsager kommer jeg desværre ikke afsted! Min sommerferies højdepunkt tyder på at blive en is i Blokhus!

    • Julie

      Præcis – man kan kun blive glad af at være i nærheden af nyudklækkede studenter. De spreder virkelig glæde!

      Jeg glæder mig også rigtig meget. Øv altså hvor ærgerligt, at du ikke kommer afsted til Vietnam – men familien har selvfølgelig altid førsteprioritet, og man må som familie støtte hinanden (-: Jeg håber, at du får en skøn tur til Blokhus og får nyt en (eller flere) is!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *