Ferie,  Hverdag & eventyr,  Mode,  Rejser

I GÅR FYLDTE JEG SEKSOGTYVE ÅR

Zara

Hej med jer. Jeg er tilbage i Danmark efter to vellykkede (læs hvorfor jeg skriver vellykkede her) flyvninger i går. I går var ikke kun hjemrejsedag, det var også min seksogtyvende fødselsdag. Og det var altså en smule underligt at have fødselsdag på en rejsedag. Særligt når jeg er en person, der elsker, at have fødselsdag og elsker at markere dagen. Heldigvis havde jeg nogle gode personer rundt om mig hele dagen.

OMRINGET AF DE SKØNNESTE PERSONER

Jeg startede dagen med et lækkert morgenbord (plus en dejlig gave) i det sydfranske med Jesper og vores gode venner, og da min veninde, hendes datter og jeg landede i Danmark først på aftenen stod mine forældre klar og sørgede for en fantastisk dejlig fødselsdagsaften. Jeg fik skønne gaver og de havde åbnet en god rødvin og købt en masse (!) lækkert sushi. Lige i min ånd! Én af gaverne kan I se lidt af på billedet ovenfor. Jeg kan love jer for, at jeg er begejstret! Smukke, smukke sager. Sent i nat kom min kæreste hjem efter en lang køretur fra Sydfrankrig og efter at have sovet en god portion timer stod vi op til franskbrød, pandekager og kaffe hos mine forældre. Her fik jeg lov til at åbne fødselsdagsgaven fra Jesper, og jeg føler mig så forkælet. I kommer til at se flere gaver på et senere tidspunkt.

GLÆDEN VED AT HAVE FØDSELSDAG

Selvom jeg nu er trådt ind i den sidste halvdel af tyverne, elsker jeg stadig min fødselsdag. Jeg synes virkelig det er noget særligt at have én dag om året, der er “min”. Jeg håber, at jeg altid vil kunne holde fast i den glæde, jeg føler ved at have fødselsdag (:

Hvilket forhold har I til jeres fødselsdag? Glæder I jer stadig op til dagen eller føler I måske, at dagen bliver mindre og mindre særlig i takt med, at I bliver ældre og ældre?

Følg på Bloglovin’ | Følg på Facebook | Følg på Instagram |

4 Comments

    • Julie Monberg

      Det kan jeg godt forstå, at du synes. Jeg kan selv huske den første fødselsdag, hvor jeg vågnede alene i min lejlighed. Det er spøjst, men til gengæld er det rigtig hyggeligt at kunne invitere gode personer hjem til én for at fejre fødselsdag (: Åh brunsviger er fantastisk!

  • Christine Bonde

    Forsinket tillykke :-) Jeg elsker også fødselsdag lige så meget som jeg gjorde da jeg var yngre!
    Er cet mon den smukke ruskindsjakke fra Zara du har været så heldig at få?

    • Julie Monberg

      Tusinde tak skal du have, Christine (: Åh det er godt, at høre! Jeg synes det er så fantastisk, at man stadig kan glæde sig til sin fødselsdag.
      Du har nemlig helt ret. Det er den smukke ruskindsjakke fra Zara og den tilhørende nederdel. Uh, det er så smukt!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *