Tankemylder

GAVEINDPAKNING JULEN 2014

Gaveindpakning


Source: Pinterest.


I morgen er det anden søndag i advent, og juleaften nærmer sig med hastige skridt. Jeg tænkte derfor, at jeg ville lave et lille inspirationsindlæg til årets julegaveindpakning. Flot indpakkede gaver er noget jeg både elsker at modtage og ikke mindst forære. Jeg synes det er hyggeligt at pakke gaver fint ind – det er så tilfredsstillende og gør det endnu dejligere at skulle overrække gaven til én man holder af. Kreative indpakninger gør desuden en gave mere personlig.

PERSONLIG GAVEINDPAKNING

Det handler om at være kreativ og hive gavepapir, gavebånd, saks, lim, pap, grangrene, glimmer, tuscher, og alt andet du kan finde på at bruge, frem. Du kan også pakke dine gaver ind i gamle – men flotte – avissider, en gammel julesang kopieret på noget genbrugspapir, eller selv lave mønster på papiret med figurer, tekst eller andet. Det er kun fantasien, der sætter grænser, og jeg må sige, at jeg personligt blev ret inspireret, da jeg kiggede Pinterest igennem for inspirerende og nytænkende gaveindpakningsmuligheder. Ovenfor ser I nogle af de gaveindpakninger og ideer til samme, som jeg fandt særligt dekorative, flotte, eventyrlige og personlige. Se f.eks. lige perleplade-snefnugget, der er sat fast i gavebåndet, de fine hvide hjortetryk, de guldsprayede grene, og det smukke brede, grønne silkebånd.

Jeg håber, at collagen kan inspirere jer til at pakke jeres gaver ekstra fint ind i år. Har I nogle ideer til jeres gaveindpakningstema i år? Og er I enige i, at en flot indpakket gave er en ren fornøjelse at forære og modtage? (:

3 Comments

  • Mette

    Sidste år havde jeg “brunt papir og kobber ståltråd” tema. Det var SÅ fint! I år har vi knapt tid til selve shoppingen, og tog mig selv i at komme Niels’ adventsgave til på søndag ned i en æske og blive enig med mig selv om, at det var spild af papir at pakke den ind. Det er forfærdeligt – jeg må tilbage i gamet! (;

    • Julie

      Det lyder så fint med brunt papir og kobber ståltråd. Jeg har desværre selv sammen problem i år – tiden løber fra mig og der er alt for få timer i døgnet. Men vi må alligevel prøve at nå, at få pakket vores julegaver fint ind – tilbage i gamet med os ;) Og næste adventsgave til Niels må du pakke rigtig fint ind (:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *