Bloggen,  Hverdag & eventyr,  Tankemylder

JEG ER HER STADIG

Vindruer

For syv søren det er lang tid siden, at jeg sidst har sagt hej. Det er jeg virkelig ærgerlig over, men jeg har simpelthen været inde i en periode, hvor kreativiteten og skrivelysten har været langt, langt borte. Jeg tror de fleste, kan blive ramt af sådan en “blokade” af den ene eller anden årsag, og min egen erfaring siger mig at det bedste, man kan gøre, er, at acceptere det og smide den dårlige samvittighed væk. Det nytter intet at rende rundt med en konstant dårlig samvittighed over, at stilheden på bloggen er larmende – det gør kun blokaden endnu større. Jeg har flere gange trykket “tilføj nyt indlæg” og forsøgt at skrive ét eller andet … men mine fingre har hver gang stået stille på tastaturet. Hvad skriver man overhovedet, når man ikke har skrevet et ord i 21 dage?

Jeg har ikke mistet lysten til at bloggen … eller jo de seneste 14 dage, hvor kreativitet har været en by i Langbortistan, har jeg ikke haft lysten. Men det er jo klart – de to ting hænger sammen på godt og ondt. Kreativitet og lyst til at blogge. Mangel på kreativitet dræber lysten, men kreativitet booster samtidigt også lysten. Og kreativiteten vokser ofte, når bloggen holdes i gang. Ét indlæg giver mig oftest lyst til endnu et. Og på den måde er det en ultra ond cirkel, man (eller i hvert fald jeg) ender i, når kreativiteten forsvinder og bloggen bare står hen i stilhed. Så nu skal jeg op på hesten igen og overvinde min blokade, så jeg igen kan finde min kreativitet frem og få lysten tilbage. Fordi jeg ved, at den er der. Heldigvis. Jeg elsker at blogge og dele med jer.

Lige nu sidder jeg i sofaen med en klase vindruer og lytter på under- eller overboen, der skråler med på hver en sang, der kommer ud gennem højtaleren. Lige nu Madonnas “4 Minutes”. Jeg kan kun smile over det. Det lyder som om, hun har en fest. Og det er jo fredag, så hvorfor ikke? I aften skal vi mødes med et vennepar i Sønderborg – det er lang tid siden, vi sidst har set dem, så jeg glæder mig rigtig meget til en hyggelig aften sammen med dem. Nu er det Nik & Jays “Hot!”, der “festes” til. Så er fredagen skudt i gang. God weekend til jer alle (:

| Bloglovin’ | Facebook | Instagram Snapchat |

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *