Hverdag & eventyr,  Opskrifter,  Tankemylder

JULEBAG TIL HELE DECEMBER

Småkager Opskrifter Småkager Småkager

Hej med jer. Nu har jeg plapret en del om den årlige julebagetradition, jeg har med min mormor og morfar, så I skal ikke snydes for lidt billeder fra bagedagene. Vi har haft den her julehyggetradition siden jeg var ganske, ganske lille. Vi startede traditionen med at lave julepynt, og stille og roligt er vi endt ud i udelukkende at bage småkager og lave julegodter. Faktisk en helt ok udvikling den tradition har taget. Vi er efterhånden ved at være ret rutinerede, så vi får på relativt kort tid produceret en del julebag. Så meget at vi har til hele december måned – det er altså ikke værst! Haps.

NOSTALGISKE JULEOPSKRIFTER

I år lavede vi vaniljekranse, ingefærkager, pebernødder, klejner, corntoppe og romkugler. Alle efter gamle opskrifter, som vi har brugt i al den tid, jeg kan huske. På én af opskrifterne står der “alice 2b”, hvilket bevidner om, at min mor selv har skrevet sit navn og sin klasse på opskriften, dengang hun gik i 2b. På den måde er opskrifterne virkelig charmerende og skaber en hel del stemning – de er jo fyldt med nostalgi. Hyggeligt!

Har I bagt julesmåkager i år?

OBS! Husk at deltage i adventskalenderen – den første låge er åben, og I kan vinde livsstils- og indretningsbogen The Kinfolk Home. Deltag lige her.

Følg på Bloglovin’ | Følg på Facebook | Følg på Instagram |

Småkager

3 Comments

  • Line

    Det lyder som en fantastisk tradition! Jeg har en, der minder om. Den er dog en anelse yngre, da den foregår med min bedste veninde og har været afholdt de sidste tre-fem år.

    Vi skal bare på torsdag (jeg har dog allerede bag honningkagerne, der skal ligge under vådt klæde og blive bløde, så de skal blot pyntes på torsdag). Vi satser på pebernødder, vaniljekranse, havregrynskugler, brændte mandler og salte mandler.

    Jeg ser altid frem til vores julebage-date, omend den ofte trækker i langdrag og ender en sen nattetime med ondt i lænden og overarmene af mange timers køkkenarbejde og æltning. Heldigvis får jeg også ondt i smile- og grinemusklerne, så det gør ingenting.

    /Line

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *