Babyhulen,  Hverdag & eventyr

KÆRE LILLE FRIDA #1

Frida Frida Frida

Kære Frida ♡ I dag er det fire måneder siden, at vi første gang mødte hinanden. Efter lidt af en kamp blev du lagt på mit bryst kl. 06:51 den første dag i december – jeg kunne ikke se dit ansigt, men jeg kunne mærke din lille varme krop, og dén følelse er den vildeste følelse, jeg har oplevet i mit liv. Du var mere end kampen værd. Midt i kampen tvivlede jeg på, om jeg nogensinde ville formå at få dig ud til os. Men jeg ville og tanken om dig gav mig kræfter. Jeg kendte dig ikke, men alligevel betød du allerede ubeskriveligt meget for mig.

Din far og jeg havde ventet på dig i 9 måneder og 13 dage, og endelig var du klar til at møde os. Vi havde været klar i lang tid. Ikke alene var du kampen værd, du var også ventetiden værd. Også de 13 dage, jeg gik over termin, som føltes som 9 måneder i sig selv. Du kom ud til os og vi har nu kendt hinanden i fire måneder. Aldrig har jeg følt, at jeg kender en person så godt, som jeg kender dig. Også selvom jeg ikke altid ved hvilke tanker, der flyver rundt inden i dit lille hoved.

Selvom jeg ærligt talt synes, det kan være en smule ensformigt at gå hjemme med dig dag ud og dag ind, og at dét der med at lege ikke ligefrem er det allermest spændende i min verden, så gør jeg alt for at være den bedste mor for dig. Faktisk kan jeg ikke komme i tanke om noget vigtigere end at give dig kærlighed, tryghed, opmærksomhed og nærhed. Jeg håber sådan, at jeg gør det godt nok, lille skat.

Du er i rivende udvikling og jeg har allerde glemt hvor lille, du var, da du lå på mit bryst den tidlige december morgen. Du nyder stadig dén mad, jeg kan give dig. Faktisk udtrykker du det ofte med små fine mmm-lyde, når du slubrer mælken i dig. I går gav din far dig for første gang lov til at sutte på et æblestykke, han holdte for dig, og du så ud til at synes om den lidt søde og syrlige smag. Du holder øje med vores vandglas, når vi drikker. Og spørgsmålet er, om du snart skal smage lidt grød? Som (førstegangs)forældre er der mange spørgsmålstegn, men det til trods har far og jeg vidst klaret dét der med at være dine forældre meget godt (selvom jeg i ny og næ kan tvivle på, om jeg nu gør det godt nok) – du virker til at trives og være tryg.

Du er storsmilende, har kluk-grinet et par gange, fundet dine små, bløde fødder og er tæt på at trille fra ryg til mave. Du elsker at ligge splitterrangende nøgen og savl producerer du uanede mængder af. Du åbner selv munden, når far skal give dig D-dråber og vil allerhelst stå op, selvom sundhedsplejerskerne siger, at du lige skal vente et par måneder endnu. Overfor andre mennesker bliver du indimellem en smule genert – du drejer hovedet og putter det ind til os, men så snart du har set personerne bare lidt an, overdynges de med store tandløse smil. Du har indtil nu haft en fast rytme, som du lige pt er lidt ude af sync med. Jeg tror, du er ved at finde en ny rytme, som passer bedre til en pige på 4 måneder, der har lyst til at være vågen og opleve verden – og det er lige præcis, hvad du skal, fordi næste lørdag skal du med mor, far, mormor, morfar, onkel O og Peter til Sydfrankrig. Du har fået dit eget pas og jeg glæder mig til at vise dig vores andet hjem i Sydfrankrig. Vi har så meget, vi skal opleve. Sammen – dig, far og jeg.

Kærlighed og kys fra mor

| Bloglovin’ | Facebook | Instagram Snapchat |

Frida

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *