LYKKERUS: NÅR TO BLIVER TIL TRE
De sidste tre måneder har været helt særlige for min kæreste og jeg, og vores tanker har mere eller mindre kredset om én ting – vi venter os nemlig vores første barn til november. Vi er ovenud lykkelige, overvældede, taknemmelige og spændte, og jeg har glædet mig helt vildt meget til, at skulle dele den fine nyhed og vores glæde med jer <3
Jeg er i 19. graviditetsuge (18 + 5) og altså lige knap halvvejs i min graviditet. Derfor var vi i går til misdannelsesskanning/gennemskanning, hvor alle barnets organer osv. gennemgås for at tjekke, om barnet har udviklet sig, som det skal. Det var en vild og overvældende dag. Jeg var bekymret og nervøs, for tænk nu hvis vi ville ende med at gå fra sygehuset med en trist nyhed. Den tanke kunne jeg næsten ikke bære. Heldigvis var det med lettelse, røde kinder og store smil, at vi sagde farvel til den søde jordemoder. Det lille aktive barn, der ville slå kolbøtter og på nuværende tidspunkt vejer det samme som en pose “bom” (jordemoderens sammenligning og sønderjysk for slik), havde udviklet sig lige akkurat, som det skulle og hjertet slog så fint. Det var en stor, stor lettelse.
Ved en misdannelsesskanning er det også muligt at få kønnet at vide, hvis det er noget, de kommende forældre ønsker, og hvis det vel at mærke er muligt at se på skanningen (det er nemlig ikke en garanti). Vi har hele tiden vidst, at vi gerne ville vide kønnet, selvom vi ingen præferencer har (vi ønsker os – ganske kliche-agtigt – “bare” et sundt og raskt barn). Til vores store glæde var det muligt at se, om der var en “tap” eller ej. Og det gjorde kun den samlede glæde endnu større at få sat et køn på det lille væsen, der tumbler rundt i min mave. Det er utrolig dejligt at kunne sige “han” eller “hun” i stedet for “den” eller “det”. Om vi venter os en dreng eller pige, løfter jeg sløret for i et senere indlæg (:
BLIVER DET NU EN REN MOMMYBLOG?
Dét at vi om mindre end et halvt år skal være forældre, er uden sammenligning det største, der er sket i mit og vores fælles liv, og derfor vil eventyret – i større eller mindre grad – komme til at få en plads her på bloggen. Min blog er en personlig livsstilsblog og som jeg har det lige nu, vil det være underligt for mig ikke at dele glæden, forberedelserne og alle tankerne omkring dét, at skulle være forældre med jer. Det er helt naturligt, at min blog udvikler sig i takt med, at jeg udvikler mig, og jeg har derfor svært ved at vide, hvilken drejning min blog tager i fremtiden, og om den overhovedet tager en drejning.
Selvfølgelig håber jeg, at I fortsat har lyst til at følge med, men hvis der på et tidspunkt går for meget eller for lidt baby i dén til jeres “smag”, så vil jeg på forhånd sige tusinde tak for dén tid, I har haft lyst til at følge med (:
| Bloglovin’ | Facebook | Instagram | Snapchat |
20 Comments
louise trier
Julie – stort tillykke til jer to.. :)
Julie Monberg
Tusinde tak, Louise (: Håber, at du nyder livet som mor.
Ida
Kæmpe stort tillykke med det, søde Julie. Hvor er det dog bare en fantastisk nyhed:0) og dejligt det hele går godt med den lille én <3 kæmpe knus Ida
Julie Monberg
Mange tak skal du have, Ida. Det er nemlig en rigtig god nyhed – og det er så dejligt, at alt går godt med den lille fis (:
Julie Mænnchen
Hvor fint, stort tillykke med det! :)
Julie Monberg
Tak skal du ha’, Julie (: <3
Lisbeth
Ej søde Julie, hvor er det bare spændende! Dén havde jeg altså ikke lige set komme på baggrund af hvad du har delt herinde, haha. STORT, stort, stort tillykke til jer begge to. Krydser fingre for en let og overskuelig graviditet til dig :)
// http://www.moonlitmadness.dk
Julie Monberg
Hehe nej det forstår jeg godt ;) Tusinde tak, søde Lisbeth – det er meget spændende! Den første tid har været temmelig drøj, men nu går det heldigvis bedre, så jeg krydser også fingre for, at jeg ikke får flere store gener eller at der opstår komplikationer (:
Lærke Hansen
Hvor er det bare et godt billede af dig søde Julie – du er så fin og smuk gravid :-)
Julie Monberg
Tak, sødeste Lærke <3
Ida
Mange gange tilllykke. Det forklare måske, og med god grund, hvorfor her har været lidt stille ;) Men hvor er det fantastisk!
Julie Monberg
Tak skal du ha’, Ida. Du har nemlig fanget den helt rigtigt – det er netop grunden til den rungende stilhed. Dét der med at sidde ved computeren, når kvalmen (og trætheden) raser er ikke sagen, så det blev droppet i en lang periode. Men nu er jeg tilbage og håber, at jeg kan få ordentligt gang i skriveriet igen (:
Isa Larsen
kæmpe stort tillykke til jer, bulen klæder dig:) <3
Julie Monberg
Hvor er du sød – mange tak (:
Line
KÆMPE stort tillykke! Hvor er det spændende for jer. Jeg glæder mig til at følge med herinde fremover – uanset om der kommer mommyindlæg i ny og næ eller ej :-)
/Line
Julie Monberg
Jeg er rigtig glad for, at du glæder dig til at følge med herinde uanset (: Og tusinde tak for din lykønskning <3
Line
Mon ikke der kommer til at gå lidt bolig i den herinde også? Nu når der er en bette på vej, så leder I måske endnu mere end før efter bolig? Den slags elsker jeg også at følge med i :-)
/Line
Julie Monberg
Det kunne sagtens tænkes ;) For ja, du kan tro, at vi er på boligjagt – men beslutningen er svær, og vi har nok erkendt, at vores nuværende lejlighed bliver vores barns første hjem. Dog for en begrænset periode (:
Line
Sådan en lille størrelse kræver jo på ingen måde sit eget værelse det første lange stykke tid. Så jeg kan godt forstå, at I har erkendt, at boligjagten måske må udskydes lidt :-)
/Line
Julie Monberg
Nej lige præcis (: Den lille er jo fuldstændig ligeglad med, om der er 60 kvm eller 160 kvm det første stykke tid. Vi vil i hvert fald hellere blive boende her et lille stykke tid endnu, end at tage en forhastet huskøbsbeslutning, som vi senere fortryder. Hellere vente lidt, og så træffe det rigtige valg (: