Om at få en ny sofa og om at være en pavestolt kæreste

I dag er én af de dage, hvor jeg burde spille lotte; altid slanger sig og er godt! Først og fremmest vågnede jeg i morges som en meget glad og lettet pige, efter at jeg i går var til min sidste eksamen i denne omgang. Derudover modtog min kæreste og jeg i formiddags vores nye sofa fra BoShop, som I ser en teaser af her på billedet. Sofaen lever fuldt op til forventningerne og er hele vejen igennem fantastisk! Jeg knuselsker den.

For at sætte prikken over i’et på en gennemført god dag, der i aften byder på eksamensfejringsfest med uni-folket, fik min kæreste i dag sit første job, som udviklingsingeniør. Jeg må siges at være den stolteste pige! Han dimitterede for mindre end én uge siden, og har nu allerede et fedt, fedt job – dét er sejt gået! 

Jeg har netop lagt neglelak i en forårsfrisk farve, der lyser lidt op i det grå snevejr, og sidder nu i vores sofa og slapper lidt af, inden jeg skal gøre mig klar til en festlig aften (: I må alle sammen have en rigtig, rigtig god aften. 

De gladeste tanker fra Julie.
  • 0

    Overall Score

  • Reader Rating: 0 Votes

Share

You May Also Like