Anbefalinger

Serier, jeg kan anbefale

Jeg elsker, når andre anbefaler serier, og derfor vil jeg dele mine nyeste serie-crushes med jer.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har fået lidt mere tid, efter jeg er blevet jobsøgende. Det er jo altså dén fordel, der er. I hvert fald, hvis man, som jeg, trives i sit eget selskab og trives med at “gå hjemme”. For det meste har jeg noget på programmet hver dag, men mine dage er sjældent mere bookede, end at jeg godt kan nå at se et afsnit af en serie i løbet ad en dag. F.eks. når jeg spiser min frokost eller lægger vasketøj sammen.

Der er de serier, jeg ser selv (hvor jeg ikke skal være nervøs for at være “serie-utro”), og så er der selvfølgelig også de serier, jeg ser sammen med Jesper. Der iblandt vil jeg mene, at der er noget for enhver smag.

Serier

GOOD GIRLS (Netflix)

Hvis du godt kunne lide Breaking Bad, men synes, der manglede lidt “girl-power”, så skal du se GOOD GIRLS. Vi følger tre, i udgangspunktet, helt normale kvinder, der alle er mødre, og som hver især har deres udfordringer. Alle befinder de sig i én eller anden form for økonomisk krise, som de i fællesskab beslutter sig for at løse. Dét ikke uden konsekvenser, både personligt, venskabeligt og familiært. I finder serien på Netflix.

Big Little Lies (HBO Nordic)

I kender den sikkert! Sæson 1 blev vist i 2017 og nu vises sæson 2 endelig. Jeg slugte den første sæson og har ventet i spænding på sæson 2. Indtil nu er det kun de første tre afsnit af den nye sæson, der er tilgængelige. Og tiden fra mandag til mandag, hvor der udkommer nyt afsnit, kan være lang. Også i denne serie følger vi 3 kvinder, der alle er mødre. Udadtil virker kvinderne til at leve det perfekte liv i Californien, men under overfladen gør en anden sandhed sig gældende. I finder serien på HBO Nordic.

Perfekte steder (TV2 Play)

En serie om den store kærlighed, der ikke alene byder på opture, men også nedture. Om venskab, personlig udvikling, sommer og overgangen fra ungdom til voksenliv. Vi følger særligt Rose og Tobias, der er ret forskellige. Spørgsmålet er, om de med deres forskellighed kan følges resten af livet? Lige nu vises sæson 3 af serien, og hvis I endnu ikke har set sæson 1 og 2, har I altså en masse fine afsnit foran jer. I finder serien på TV2 Play.

Chernobyl (HBO Nordic)

Den her miniserie fra HBO giver én ondt i maven, men den skal ses! Serien skildrer atomulykken i Tjernobyl i 1986 og er altså baseret på en (uhyggelig) sand historie. Vi får et tæt indblik i, hvad der skete, hvorfor ulykken skete og hvilke konsekvenser, katastrofen førte med sig. En dyster og trist fortælling om historie, politik, mod og opofrelse. Se den! I finder serien på HBO Nordic.

Nobel (Netflix)

Denne norske serie er Jesper og jeg cirka halvvejs igennem og vi har heldigvis stadig en del afsnit til gode – den er fængende. Det er en politisk spændingsserie, der skildrer Norges militære indsats i Afghanistan. Særligt følger vi elitesoldaten Erling Riiser og hans familie. Erlings hustru er sekretariatschef i Udenrigsministeriet og deres f

agligheder og professionelle ansvarsområder kolliderer, særligt efter en hændelse, der sker under elitesoldatens orlov fra sin udstationering i Afghanistan. I finder serien på Netflix.

Forhåbentligt har jeg kunne tilføje lidt nye serier til jeres liste over serier, I skal se over sommeren. God fornøjelse.

Hvilke serier har fanget jer, den seneste tid?

Serier

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *