Bolig,  Boliginspiration,  Interiør,  Tankemylder

SØSTRENE GRENES INDUSTRIELLE NYHEDER

Søstrene Grene nyheder


Source: Søstrene Grene.


Har I haft en god weekend og nyder I en rolig søndagaften? Min weekend har desværre været alt for præget af en dum omgang migræne, som har været nærmest umulig at bekæmpe. Heldigvis går det til levesiden i dag. Vores søndag har derfor været helt stille og rolig – Jesper er ved at lave en dejlig karryret til aftensmad og senere skal vi se den nye søndagsserie ‘Mord uden grænser’. Er I begyndt at følge med i den?

INDUSTRIEL INTERIØRKOLLEKTION

Én af de butikker, jeg virkelig elsker, at trisse rundt i, er Søstrene Grene. Det er svært at gå igennem en af Søstrene Grenes butikker, uden at købe bare en enkelt lille ting, og oftest ender det med, at jeg står ved kassen med en fyldt kurv. Dét der nemlig er så fedt ved Søstrene Grenes koncept, er, at tingene, som bekendt, er billige, og samtidigt synes jeg virkelig, at de formår at følge tidens trends. Netop det er ingen undtagelse i deres nye rå og industrielle interiørkollektion, som de selv beskriver således: “Rå og rustik industriel stil med støvede, douchede toner og rene hvide linjer – en nordisk nyfortolkning af det industrielle look.” (Søstrene Grenes hjemmeside). Personligt håber jeg på, at kunne få fingrene i et par af de rå zink-opbevaringsbokse (priser fra 58 kroner), en af metalkurvene (68 kroner) og et sæt af de fine, fine glasflasker (priser fra 20 kroner), når bolignyhederne rammer alle Søstrene Grenes butikker d. 6. marts 2015. Jeg vil tro, at der bliver run på i butikkerne netop dén fredag!

Jeg kan jo prøve at lave en lille stikprøve og høre hvor mange af jer, der skal forbi én af Søstrene Grenes butikker d. 6. marts? Hvilke varer krydser I fingre for, at kunne nappe med hjem og pryde jeres hjem med?

3 Comments

  • Mette

    Sikke nogle fine sager – jeg skal forbi. Havde godt spottet deres nyheder på FB, så glæder mig til at se dem! Og kan se, at du har lavet om i designet, smukke? Det ser rigtig godt ud!

    En lille ting; Synes måske fonten er lidt svær at læse. Måske den skulle gøres fed? Det er som om, at højre side af bogstaverne er lidt gennemsigtige, hvis du forstår ;-) Men så flot header – I love it!

    • Julie Monberg

      Ja, der er virkelig mange fine sager. Jeg er ellevild. Jeg kan godt forstå, at du skal forbi – det skal jeg også!

      Min blog har fået eget domæne og i den forbindelse har jeg så lavet nyt layout – jeg er glad for at du kan lide det (og headeren), smukke. Tak! Mærkeligt med fonten? På min Mac står det helt skarpt, men jeg vil lige tjekke det på nogle forskellige computere. Tusinde tak for inputtet! (:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *